Forslag til lokalplan for Værnedamsvej 13 og Frederiksberg Allé 22

Høringen er afsluttet.
Høringstype
Lokal- og kommuneplan
Sagsnummer
L 224 og KPT 11
Startdato
ons, 01/07/2020
Høringsfrist
ons, 16/09/2020

Baggrund og formål

Kommunalbestyrelsen har den 22. juni 2020 besluttet at offentliggøre lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg.

Det betyder, at du nu har mulighed for at komme med ændringsforslag, kommentarer og indsigelser til planforslagene fra 1.7.2020 til og med16.09.2020. Alle indsendte høringssvar vil indgå i den endelige behandling af planforslagene.

I referatet fra mødet (punkt 171) kan du læse indstillingen og beslutningen fra den politiske behandling i kommunalbestyrelsen samt bilag til den politiske behandling.

Lokalplanen skal danne det planmæssige grundlag for en omdannelse af bygningerne, der ved lokalplanens udarbejdelse anvendes til skole, til boliger i et grønt gårdrum samt byhotel og mindre erhverv mod gadesiden.

Eksisterende bevaringsværdige bygninger i gården restaureres og ombygges indvendigt til familieboliger, ligesom der i gården opføres mindre byhuse, som også indrettes til familieboliger.

For bygningen mod Værnedamsvej gælder, at den bevaringsværdige del, som ved lokalplanens udarbejdelse omfatter gavlen, udvides og kommer til at gælde hele forhuset. Eksisterende, ikke bevaringsværdigt baghus, fjernes derimod for at give plads til ny tilbygning mod gården. Ejendommen ændrer anvendelse til hotel med mulighed for mindre butikker og café/restaurant mod gadesiden. 

Lokalplanforslaget, forslaget til kommuneplantillæg, miljøscreening, notat om opførelse af p-kælder og offentliggørelsesbrevet kan du finde under ”Dokumenter” nederst på siden. Lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg bliver også offentliggjort på Plandata.

Uddybende information

Orientering om planforslag, retsvirkninger og klagevejledning kan du læse mere om i offentliggørelsesbrevet under "dokumenter" nederst på siden. Brevet er sendt til ejere, lejere og virksomheder i nærheden af lokalplanområdet.

By, Byggeri og Ejendomme

Smallegade 1, 4. sal
2000 Frederiksberg
Danmark

Telefontid
Mandag: 10:00-14:00
Tirsdag: 10:00-14:00
Onsdag: 10:00-14:00
Torsdag: 10:00-14:00
Fredag: 10:00-13:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Telefonnummer
38214120