Lokalplanforslag for boliger, erhverv og offentlige formål på Danasvej

Læs mere om forslag til lokalplan 233.
Høringstype
Lokal- og kommuneplan
Sagsnummer
LP 233
Startdato
ons, 10/01/2024
Høringsfrist
tir, 06/02/2024

Baggrund og formål

Kommunalbestyrelsen har den 4. december 2023 besluttet at offentliggøre lokalplanforslaget. I referatet fra mødet punkt 224 kan du læse indstillingen og beslutningen fra den politiske behandling i kommunalbestyrelsen samt bilag til den politiske behandling.

Der er udarbejdet et nyt lokalplanforslag for området ved Danasvej, som aflyser den eksisterende lokalplan 195 for området. Den nye lokalplan skal danne det planmæssige grundlag for en ændring i anvendelsesbestemmelse § 3.4 om krav til beboernes beskæftigelse i studieboligerne, på baggrund af afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet. Samtidig skal lokalplanen danne det planmæssige grundlag for en anvendelsesændring for den nuværende biblioteksbygning i delområde l, som udlægger bygningen til boliger, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål. Stueetagen af bygningen må kun anvendes til en udadvendt/publikumsorienteret funktion som bibliotek, kulturhus, folkehus, café, spisehus eller tilsvarende funktioner, som i særlig grad kan medvirke som samlingspunkt og mødested for den brede offentlighed og således til et levende og varieret bymiljø. 

Bygningen på Danasvej 30B er på nuværende tidspunkt udlagt til offentlige formål i form af bibliotek. Lokalplanforslaget bevarer denne mulighed. Med Budget 2024 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Frederiksberg Bibliotekers filial på Danasvej bevares. 
Tagetagen er ikke udnyttet i dag.

Derudover er indholdet overført fra Lokalplan 195 som den afløser, og byggeriet på lokalplanområdet er opført.
 
Der er sammen med lokalplanforslaget fremlagt et forslag til kommuneplantillæg, som fastlægger samme anvendelse (boligområde: etageboliger, erhverv og offentlige formål), etageantal (5 etager) og bebyggelsesprocent (195) som den tidligere ramme, men hvor den supplerende bestemmelse udgår. 

Lokalplanforslaget, miljøscreeningen og offentliggørelsesbrevet kan du finde under ”Dokumenter” nederst på siden. Lokalplanforslaget bliver også offentliggjort på Plandata.

Uddybende information

Orientering om planforslag, retsvirkninger og klagevejledning kan du læse mere om i offentliggørelsesbrevet under "Dokumenter" nederst på siden. Brevet er sendt til ejere, lejere og virksomheder i nærheden af lokalplanområdet.

By, Byggeri og Ejendomme

Smallegade 1, 4. sal
2000 Frederiksberg
Danmark

Telefontid
Mandag: 10:00-14:00
Tirsdag: 10:00-14:00
Onsdag: 10:00-14:00
Torsdag: 10:00-14:00
Fredag: 10:00-13:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Telefonnummer
38214120