Ressource- og Affaldsplan 2026 - Genbrugslaboratorium Frederiksberg

Hermed Danmarks Naturfredningsforening, Frederiksberg Afd. høringssvar. Se vedhæftede PDF

Høringssvar til Ressource- og Affaldsplan 2026

I forhold til lovkravet om en 12-årig affaldsplan er det problematisk, at planen ikke rækker længere end til 2026. For perioden fra 2026 til 2032 opstilles der alene en vision om en stigning i reel genanvendelse til 100 procent for hver af de nævnte affaldstyper, samtidig med at der stilles en reduktion af omkostningerne i udsigt. Der siges intet konkret om, hvad kommunen vil gøre efter 2026 for at opnå dette.

Bemærk i forhold til EU’s nye målestok, reel genanvendelse, at de omtalte 7 procent er den andel af det indsamlede, som ikke reelt kan genanvendes. Med 43 procent indsamlet til genanvendelse drejer det sig altså om 7 procent heraf, dvs. ca. 3 procent af den samlede affaldsmængde, som indsamles men ikke reelt kan genanvendes. Aktuelt er det derfor ca. 40 procent af affaldet på Frederiksberg, der reelt genanvendes. Men målet om 72 procent reel genanvendelse er vel baseret på en fordobling i forhold til det aktuelle, så lad os endelig holde fast i en fordobling som målsætning.

Målet om indsamling til reel genanvendelse på 100 procent af alle affaldstyper nævnt på side 8 er meget ambitiøst. En del affald består af enkeltdele med forskellige materialetyper, som borgerne ikke kan adskille, f.eks. plast med indstøbte metaldele. 100 procent genanvendelse forudsætter derfor, at der efter borgernes sortering af affaldet sker en adskillelse af de forskellige materialetyper. Er dette muligt inden for planens tidshorisont?

Cirkulær hverdag

Om mål 1, Nye nationale krav til øget genanvendelse skal gennemføres på en brugervenlig samt miljømæssigt og økonomisk fordelagtig måde: der er ikke sammenhæng mellem mål og succeskriterier, idet succeskriterierne godt kan opfyldes, uden at målet er nået. Succeskriterierne garanterer hverken en brugervenlig eller en miljømæssigt og økonomisk fordelagtig gennemførelse af de nye nationale krav. De bør derfor erstattes af kriterier, der reelt afspejler opfyldelsesgraden for målet.

Om mål 2, Borgerne skal have lettere adgang til at sortere alle typer affald: succeskriteriet om, at alle borgere har adgang til alle sorteringsordninger i gåafstand fra deres bolig, er ikke præcist nok til at kunne bruges. Gåafstand kan betyde mange ting, og netop afstanden til nærmeste mulighed for at aflevere sit affald er kritisk for, om det reelt kommer til at ske. Succeskriteriet om, at kommunen har fået ny viden om borgernes adfærd og har udviklet adfærdsdesign, der understøtter sortering, kan ikke siges at være et mål for, om borgerne har fået lettere adgang til at sortere alle typer affald. Succeskriteriet om at have reduceret andelen af restaffald, der kunne have været sorteret til genanvendelse, er heller ikke et mål for, om borgerne har fået lettere adgang til at sortere alle typer affald. Hvis kommunen, hvilket vi som borgere kun kan støtte, ønsker at opstille lettere adgang til at sortere alle typer affald som mål, må vi også forvente at kommunen er villig til at måle på, om borgerne reelt har fået denne lettere adgang til sorteringen.

Om mål 3, Mere affald skal kunne sorteres til genanvendelse: i betragtning af, at vurderingen af både gennemførlighed og de mulige gevinster bidrager negativt til en samlet ”gul” risikovurdering, foreslår jeg, at dette mål udgår af planen. I stedet kunne kommunen med fordel medtage forebyggende tiltag (nedbringelse af den samlede affaldsmængde) under mål 4 om borgernes engagement i en bæredygtig hverdag.

Om mål 4, Borgernes engagement i en bæredygtig hverdag understøttes, så alle ved hvordan de bidrager bedst muligt bidrager til en bæredygtig ressourceudnyttelse: der er reelt tale om to forskellige mål med forskellige virkemidler og forskellige succeskriterier: dels understøttelse af borgernes engagement og dels sikring af at alle ved, hvordan de helt praktisk bidrager bedst muligt. Første del af det foreslåede succeskriterium vedrører kun borgernes viden, ikke deres engagement. Anden del af succeskriteriet kan også siges at angå kommunens bidrag til borgernes viden, men det hører måske alligevel bedst sammen med mål 2. Der mangler derfor succeskriterier for målet om understøttelse af borgernes engagement i en bæredygtig hverdag.

Cirkulær virksomhed

Mål 1: Det ville være godt med nogle virkemidler, der understøtter virksomhedernes muligheder for at efterleve kravene. Der mangler oplysninger i planen i forhold til at kunne vurdere, om succeskriteriet er på et passende ambitionsniveau, f.eks. oplysning om, hvor mange virksomheder der er i målgruppen. I forhold til den måde risikovurderingen er formuleret på, er der måske behov for at minde kommunen om, at vejledningsarbejdet selvfølgelig skal ske i respekt for de gældende regler. Derfor kan ”manglende […] regler i den nationale aftale” ikke siges at besværliggøre vejledningsarbejdet. Manglende nationale regler kan godt være besværliggørende i forhold til at nå kommunens mål, men det er en helt anden sag.

Cirkulær kommune

Mål 1: Succeskriteriet om, at der findes et sorteringssystem i alle institutioner er ikke godt nok – der skal måles på den faktiske sortering til genanvendelse.

Tværgående indsatser

Mål 5, Driften af affaldsordningerne effektiviseres løbende: virkemidlet om tidlig udkørsel af skraldebilerne risikerer at påføre borgerne gener fra støj, som kan have store negative konsekvenser for den enkelte borger. Frederiksberg Kommune er meget tæt bebygget, og mange boliger er i forvejen plaget af trafikstøj. Indsamling af affald opdelt i flere fraktioner vil medføre behov for flere tømninger, dvs. flere besøg af en skraldebil på den enkelte adresse. En eventuel udvidelse af det tidsrum, skraldebilerne kører i, bør derfor ske med respekt for borgernes behov for uforstyrret nattesøvn. Tidligere udkørsel kan i værste fald påføre berørte borgere reelle helbredsmæssige skader og må derfor på det kraftigste frarådes. Tidsrummet for kørsel med skraldebilerne vil med mindre gener for borgerne kunne forlænges i eftermiddags- og aftentimerne, hvorfor dette må foretrækkes, såfremt en udvidelse ikke kan undgås.

Har kommunen overvejet at lade affaldsgebyret variere efter boligform, således at det bedre afspejler de reelle udgifter til indsamling af affald fra den enkelte husstand? Det er langt mindre ressourcekrævende at indsamle affald fra f.eks. 30 husstande i en etageejendom i én afhentning end at indsamle affald fra 30 husstande på hver sin parcel i 30 afhentninger.

Forventede økonomiske rammer og effekt

Kapitlet om økonomien er desværre ikke beskrevet i en form, der gør det muligt at kommentere på det i denne offentlige høring.
Af skemaet på side 46-47 fremgår det, at det årlige gebyr pr. husholdning i gennemsnit vil stige med 600 kr., fra 1.860 kr. i 2021 til 2.460 kr. i 2026, dvs. en stigning på ca. 32%.
Af samme skema fremgår tilsyneladende, at de nye tiltag i 2026 vil medføre udgifter på ca. 65 mio. kr./år ved siden af posten drift af affaldsordningerne, som også udgør 65 mio. kr./år i 2026. Det giver umiddelbart en stigning i udgifterne på 100% i forhold til driften alene. Hvordan hænger dette sammen? Tilsyneladende mangler der gebyrer (indtægter) for ca. 44 mio. kr./år, hvis der alene bliver tale om den beskrevne stigning af det årlige gebyr på 600 kr. pr. husstand.

Afslutningsvist kan jeg kun opfordre kommunen til at tage borgernes tid alvorligt og levere et mere gennemarbejdet materiale i kommende høringer. At forslaget til ressource- og affaldsplan f.eks. er lagt ud i høring med ”latinsk” fyld-tekst i stedet for et meningsfuldt forord, uden nogen form for forklaring eller kommentar fra kommunens side, er ikke befordrende for borgernes lyst til at bidrage til planen.

Med venlig hilsen

Claus Bo Jørgensen
Finsensvej 11 B, 4 th
2000 Frederiksberg

Afhentning mellem kl 18.00-05.30

Det er helt uacceptabelt!

Lastbiler på vores område om natten mellem 22.00-8.00 vil være en stor støjmæssig belastning.
Støjen vil gribe meget forstyrrende ind i vores nattesøvn og dermed udgøre en sundhedsrisiko.
I sommerperioden, når vi er nødt til at have vinduerne åbne, vil støjbelastningen være endnu større.

Affaldsafhentningen bør ske indenfor perioden 8.00-18.00.
(8.00-20.00 hvis det er absolut nødvendigt.)

Vibeke M, Krystalgården

I dertil egnede beholdere sorteres nu 8 former for husstands affald: Madaffald, Restaffald, Papir, Pap, Plast, Metal, Batterier, Glasflasker. Større kasserede emner hensættes i dertil egnet Storskralds-rum. Overblikket og viljen til sortering mistes ved yderligere fordeling. Alle brugbare effekter inkl.. tøj/sko kan afleveres i Diakonissestiftelsens LoppeShop og derved komme andre til gode. Er enig i bestyrelsens realistiske høringssvar.

Høringssvar vedlagt.

Ressource- og Affaldsplan 2026 - Genbrugslaboratorium Frederiksberg - Høringssvar
Alle kan være enige om, at vi skal passe godt på vores nærmiljø både lokalt på Frederiksberg, i Danmark og verden generelt. Vi skal dog prøve lokalt at blive enige om, hvordan håndteringen kan foretages mest praktisk for den enkelte borger og for Frederiksberg Kommune.
Mål er fine, men de skal også være realistiske. Vi skal undgå unødige gener, som påvirker borgernes helbred og giver følgevirkninger, som skal afhjælpes af sundhedsvæsenet og finansieres over skatten. Samfundet er afhængigt af friske mennesker til at udføre dagens gøremål.
Sortering af 10 forskellige typer affald er voldsomt og kræver meget plads. Der må udtænkes løsninger i form af fleksible affaldscontainere, således at containerstørrelsen løbende kan tilpasses til en given affaldsmængde. I nogle år var der stort behov for papircontainere, da vi modtog mange gratisaviser og p.t. er det pap, idet stigende indkøb via internettet medfører flere papkasser, plast etc.
Med flere sorteringsmuligheder betyder det også et større behov for afhentning. Der skal investeres i flere fleksible miljørigtige affaldsbiler, og en mere fleksibel bemanding og/eller mere mandskab, MEN afhentning som aften- og natarbejde mellem kl. 18.00 – 05.30 går ikke. Planlægning med forskellige typer affaldsbiler, hvor afhentning for alle typer affald planlægges fleksibelt i dagtimerne, må være muligt også taget den almindelig færdsel i betragtning. Personer med arbejde indenfor logistik bør kunne hjælpe med det.
I relation til betaling for en miljørigtig behandling af affald går det som regel kun en vej, og det er højere priser. Prisen for genanvendeligt affald pr. husstand udgjorde
i 2020 kr. 1.053,75
i 2021 kr. 1.223,75 dvs. en stigning på kr. 170,00.
I henhold til informationen på opkrævningen ”Kommunal ejendomsskat m.m. af fast ejendom 2021” er prisen et fast gebyr pr. husstand, som er ens for alle ejendomme (undtaget kollegieværelse, der betaler mindre). Gebyret dækker alle andre ordninger for affald og genbrug ved ejendommen, ude i byen og genbrugsstationer f.eks. madaffald, papir, pap, plast, metal, glas og farligt affald uanset, hvor meget borgerne bruger ordningerne.
Det betyder reelt, at beboere i den enkelte ejendom kan sortere nok så flittigt uden egentlig at mærke en økonomisk fordel til den enkelte ejendom, p.g.a. øgede udgifter til håndtering af affald ude i byen og på genbrugsstationer.
Prisen for restaffald (dagrenovation og småt brændbart), som er fastsat for et beholderrumfang per 100 liter og ved ugentlig tømning, udgjorde
i 2020 kr. 640,00
i 2021 kr. 662,50 dvs. en stigning på kr. 22,50 per 100 liter.
I vores ejendom udgør udgiften i 2021 til restaffald ca. 33% og til genanvendeligt affald ca. 67% af den samlede udgift.
I planen er det samlede affaldsgebyr angivet til gennemsnitlig kr. 1.860,00 pr. husstand (vores ejendom ca. kr. 1.800,00) for 2021 med en forventet årlig stigning på kr. 120,00 pr. husstand frem til 2026.
Forudsætning for denne prisstigning anføres til at bygge på hidtidige erfaringer, som skulle vise, at mere genanvendelse betyder højere affaldsgebyr. Grunden hertil er kapacitetstab på beholdervolumen hver gang affaldet skal deles mere op, flere biler og mere mandskab til indsamling og en større dialogindsats mellem kommune og borgere.
Vi anbefaler, at kommunen vurderer muligheden for indførsel af et økonomisk incitament til, at affald sorteres effektivt lokalt af den enkelte borger ved den enkelte ejendom, hvilket kunne gøres ved en prisdifferentiering mellem restfald og genanvendeligt affald. Det er vigtigt, at den enkelte borger/ejendom kan opnå en konkret gevinst ved at gøre et effektivt sorteringsarbejde. Der henvises endvidere til det anførte virkemiddel under Mål 4.
Mål 2: En lettere adgang til sortering af alle typer affald
Vi kan tilslutte os virkemidler som oftere tømning af relevante typer affald som f.eks. pap og plast., eksperimentere med forskellige beholdersammensætninger, m.v.
I ældre byggerier som vores er det ikke muligt at skaffe plads til nedgravning af containere, etablere centralsug eller anvende flere indendørs arealer til affaldsbeholdere. Overvej endvidere hvordan de hygiejnemæssige forhold skal håndteres for at undgår lugtgener, bakterier, virus etc.: Desuden skal det også overvejes hvem, der skal betale for anlægsudgiften og/eller mere ejendomsservice?
Det er yderst vigtigt, at borgere har kort gåafstand til alle sorteringsordninger. Hvis kommunen vil etablere nedgravning af moderne containere bør det ske på offentlige arealer og kun påduttes de borgere, hvor det giver mening. Inspiration kan hentes fra Sloveniens hovedstad, Ljubljana.
Kommunen bør stille krav til nye byggerier og til bygninger som omdannes til boligformål at etablere nedgravet containere, da evt. meromkostning er begrænset i de tilfælde, og det kan medtages i planlægningen/indretningen. Indtænk allerede nu de bygninger, som er under renovering til nye formål.
Pladsen til sortering i selve lejlighederne er begrænset. Man kan muligvis godt udtænke flere smarte affaldsstativer/bøtter, men problemet er pladsen i den enkelte bolig. Den meget rigtige løsning bør være, at man kan komme nemt af med sit affald hver dag. Det vil betyde, at der skal være meget kort afstand til at aflevere sit affald. Det vil fremme lysten til at sortere mere.
Mål 4: Understøtte en bæredygtig hverdag for borgerne og hermed øge borgenes engagement.
Smarte fleksible affaldscontainere i afdæmpede forskellige farver, som altid holdes rene og tilhører den enkelte ejendom er vigtigt. Beholdere må ikke flyttes fra ejendom til ejendom. Det er ikke rart at få beskidte, slidte, defekte og ramponerede affaldscontainer ind på ejendommen.
Vi er enige i, at tydelig skiltning med gode billeder og præcis tekst skal anvendes og Magasinet Genbrug bør udsendes flere gange om året og gerne elektronisk til den enkelte borger eller til foreningens affalds-ansvarlige til videre distribution til beboerne.
Vi kunne ønske os muligheden for at få besøg af en affaldskonsulent til en generalforsamling eller til afholdelse et lokalt affaldsevent. Det bør kunne tilbydes store bebyggelser og/eller mindre lokalområder.
Afslutningsvis synes vi, at det er værd at huske på, at vi er rigtig dygtige til at håndtere affald via forbrændingsanlæg m.v. i Danmark, når vi sammenligner os med mange andre lande i Europa og i verden generelt. Vi kan ikke redde planeten alene, men sørge for fornuftige løbende tiltag, forske, udvikle kreative løsninger m.v., som bevirker lette løsninger for den enkelte borger samtidig med opstilling af realistiske mål og delmål. Samtidig skal der tages hensyn til arbejdsmiljøet for folk, som arbejder med affald i alle led, og borgerne skal have lov til en normal døgnrytme med ro efter gennemført arbejdsdag, børnepasning, huslige gøremål m.v. Fremtiden bygger på mennesker, som trives godt, og medvirker til at give en positiv holdning til affaldssortering, som bygger på adfærdsændringer lidt ad gangen samtidig med gode incitamenter.
Kommunen lover dialog om den nye plan. Vi håber på lydhørhed over for borgerne og ser frem til en fornuftig ressourceanvendelse til glæde for os alle. Det afgørende er hvilke valg, der træffes, og vi medvirker gerne i beslutningsprocessen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for E/F Krystalgården

NB! Affaldsplanen burde være udformet som 3 selvstændige rapporter, en rapport til hver modtagergruppe, og en fuld rapport. Alle rapporter med tilføjelse af en printervenlig version uden billeder.
I sproglig sammenhæng bør altid tænkes på målgruppen.

I et Seniorbofællesskab har man i fælleskab mulighed for at mindske affald og genudnyttelse visse ressourcer.

- ved fællespisning vil man kunne minimere madspild
- man kan være fælles om mange daglige ting og derfor mindske forbrug samt affald
- man vil kunne opbygge en intern bytteordning
- lave fælles indkøb i grøntsagskollektiver, så man undgår plastemballage
- benytte fælles kompostbeholdere så bortskaffelse af grønt affald minimeres.

Vi tror således på at et Seniorbofællesskab vil kunne være med til at skabe løsninger sammen og gøre byen mere bæredygtig.
I forhold til Verdensmål for bæredygtig udvikling vil vi stræbe mod at opfylde:
17. partnerskab for handling
12. forsvarligt forbrug og produktion
11. bæredygtige byer og lokalsamfund
3. sundhed og trivsel

Affaldssortering er rigtig fint, og vi gør det allerede i meget stor udstrækning. Men afhentning af affald om natten vil være fuldstændig ubærligt og uacceptabelt. Afhentning og lastbil kørsel skal holdes inden for dagstimerne (kl. 8 - 20).

Affaldssortering og genbrug er en svær ting, hvilket dette lange men grundige dokument også afspejler.
Det er fornuftigt at satse på at den unge generation vokser op med rutiner og gode vaner omkring sortering som det eneste rigtige.
Vi andre må ændre vores rutiner og vaner, og det bliver det svære. Men mange af os vil rigtig gerne aflevere en ren klode til vores børn og børnebørn, så vi skal også være med.
Fordelen kan være, at den ældre generation faktisk voksede op med basale krav om at mindske unødvendigt forbrug: Sluk lyset efter dig, smid ikke mad ud, genbrug eller sy dit tøj om, stop strømperne mm. Så mon ikke generationerne kan inspirere hinanden.

Planen indeholder mange gode elementer, men de bliver svære at gennemføre, hvis der ikke afsættes tilstrækkelig med ressourcer til at bakke op omkring dem. Det gælder både tilstrækkelig med affaldscontainere, god mærkning og hyppig tømning, så de ikke flyder over, og affaldet derfor ender i restaffald.

Jeg undrer mig dog over, at det foreslås at nedlægge affaldssug (til de underjordiske stor-beholdere). Selvom der skal sorteres mere, og der dermed blive mindre restaffald, er det ikke rimeligt at spilde den affaldsplads under jorden.

Det foreslås at arbejde med en laboratorie model, hvor områder/borgere/gårdlaug o.l. indgår i forsøg inden nye tiltag sættes i værk. Det lyder som en rigtig god model, der bare skal sættes i gang.

Affaldssorteringsguiderne gør i dag en stor og god indsats, som skal bevares og udbygges. De giver gode råd på et praktisk niveau.

Vi fik engang et par gange om året et tidsskrift fra Kommunen med information om affald og sortering, og ikke mindst tips og tricks til hvordan det sorterede kan opbevares i et lille køkken, indtil det kommer ud i containeren. Det blad må gerne sendes ud igen.
En elektronisk model er for nem at smide i papirkurven, men det er naturligvis et dilemma om man skal omdele endnu mere papir til borgerne.

Kommunikationen og informationen til borgerne skal udbygges og italesættes på både kommunalt og statsligt niveau, men uden en praktisk opfølgning med sorteringsmuligheder på gader og veje, ved offentlige arrangementer og i forbindelse med take away ændrer det næppe noget. Det kan lade sig gøre i andre lande, som hvorfor ikke her?
For eksempel kan Kommunen gå forrest med udformningen af et pantbelagt Frederiksberg glas/Frederiksberg kaffekrus i miljørigtige materialer.
Cafeer og andre take away steder kan give panten tilbage ved aflevering, og sætte glas eller krus i cirkulation igen. Dette ses bl.a. i Tivoli, på Roskilde Festival; hvis de kan, kan vi også.

Dette er med håbet om en bedre affaldssortering og mere genbrug og genanvendelse.

Visioner om 100% bæredygtig affaldssortering

Kommunen har lagt 52 sider ud under fanen ”Bliv hørt ”ud fra tanken om at ville være i løbende dialog med borgerne i kommunen. Men vi stiller os tvivlende over for, hvilke borgere der læser så mange sider, som mest er skrevet med mange tal og procenter. Forordet forstår vi simpelthen ikke.

Som Ældreråd kan vi kun være enige om målet om en 100% bæredygtig affaldssortering. Vi tænker også på, hvordan vi leverer samfundet videre til børn og børnebørn. Det er vigtigt for os.

Vi kan konstatere, at der er forskellige farvekoder i materialet, der siger noget om, hvorvidt det er let eller svært at nå målet om affaldssortering inden for forskellige delgrupper, og hvilken
økonomisk indsats det kræver. Vi ønsker at forstå de konkrete udgifter og efterfølgende besparelse, der vil være for miljøet og kommunekassen, når den bæredygtige affaldssortering er gennemført.

Mange af de overordnede mål bør ikke kun ses ud fra en enkelt kommune, men i en større målestok – på landsplan. Vi ser meget gerne, at kommunen fokuserede intenst på visse områder. Vi
foreslår f.eks. genopladelige batterier, som må kunne erstatte de nuværende batterier. Men det er jo noget, der skal løftes højere op end blot på kommunalt plan.

Vi frygter, at den nye affaldssortering vil skabe problemer for nogle ældre borgere. F.eks. når der ikke må bruge affaldsskakt længere, vil det at smide affald ud blive vanskeligere for nogle skrøbelige ældre. Det, at man skal kunne nå sin skraldespand i gåafstand, er vel næppe et problem for unge, men det kan det være for nogle skrøbelige ældre med forskellige skavanker.

For nogle ældre vil det at skulle sortere i 10 forskellige spande måske blive vanskeligt på flere planer. Er det hjemmehjælpen, der skal ned med de forskellige poser og spande hos de ældre, i hvis
hjem de kommer, og således bruge den ældres kostbare hjemmehjælpstid på affaldssortering? Vi foreslår derfor – ud fra tanken om længst muligt i eget hjem – at man visiteres til en ekstra ydelse, hvis hjemmehjælpen bliver pålagt nye opgaver med at sortere og bringe skrald ned til genbrugsbeholderne.

Der vil formentlig være nogle ældre og andre, der ikke formår at leve op til de nye affaldssorteringskrav. Hvad gør man, hvis der ikke sorteres korrekt?

Det ser ud til, at kommunen satser på undervisning til skolebørn, gymnasieelever og borgere, men måske skulle ”ældre borgere” nævnes som en særskilt gruppe? Optræder affaldsguiderne på
Seniordagen, hos Ældresagen og på biblioteket?

Hvis man motiverer nogle ældre og sikkert også rigtig mange andre borgere, skal der laves en enkel guide, der på en klar måde fortæller om den håndgribelige del i projektet affaldssortering. Nede-på-jorden tankegang.

Hvordan skal man rent praktisk sortere hjemme i sit køkken/sin lejlighed? Vi ved det ikke, men vil gerne vide det. Vi i Ældrerådet har mange opklarende spørgsmål, som vi på ingen måde har fået svar på ved at læse opslaget på ”Bliv hørt ”. Det gælder givetvis ikke kun os ældre.

Lav en pixiudgave, der kommunikationsmæssigt på en enkel måde forklarer om kommunens intentioner med genbrugsplaner, og hvordan de skal udføres af den enkelte borger i praksis. Mål og procenter lyder rigtigt, vi vil jo gerne genbruge mere og passe på vores jord. Så vi er enige i kommunens lagsigtede sorteringsplaner.

En ting er målet for affaldssortering, noget andet er vejen til målet. Vi spørger – fordi vi ikke er fagfolk – om robotter i fremtiden vil kunne klare mere sortering på selve forbrændingsanstalten.

På Ældrerådets vegne

Claus Kortzau, formand
Birgitte Franck, medlem af Ældrerådet

I vores ejendom har vi gode forhold med et rum til diverse containere selvfølgelig skal det af og til indskærpes hvad der skal i hvor, ligeledes hvad der må komme i affalds skakten som under ingen omstændigheder bør lukkes .
Tanken om endnu mere sortering i ens egen bolig er utænkelig , det må evt komme med senere nybygninger med plads til det..
det kan også blive et stort problem for kommunens ældre og kan resultere i endnu mere hjælp fra det offentlige til at tømme affaldet.

Jeg har læst Ressource- og Affaldsplan 2026.
Forordet med "random" tekst skulle nok bare have stået blank eller med en linie om, at forordet kommer senere.
Jeg bor i en boligforening, hvor vi har store vogne under affaldsskakter og i vores affaldsgård og knap så store vogne til elektronik, metal og madaffald. Vognenes størrelse passer fint til vores boligforening. Jeg tror ikke, at det er en god idé at have samme vogn størrelse/ skraldespands størrelse til alle husstande. En villaejer har behov for noget mindre med flere rum i. En villaejer har heller ikke behov for skraldespande til alle typer affald. Vogne til plast, metal, elektronik og batterier kan f.eks. findes på centrale steder i nogle grupper i de enkelte villakvarterer.
Det er ikke nogen god idé, at smide mad- og drikkekartoner sammen med plast affaldet, da det er svært at genbruge. Det må gå til restaffald.
Nu er flamingo restaffald, det kan måske genbruges og skal så have sin egen vogn.
I disse tider med stigende nethandel bliver mange varer leveret i papkasser med flamingo og plast og andet fyld materiale. I vores boligforening går det ikke så godt med at få pap, flamingo og plast skilt ad og få pap kassen revet i stykker. Frederiksbergs borgere har behov for at lære noget mere om at gøre det korrekt. Vi kan ikke nå til 100% genbrug, men et pænt stykke vej.

Jeg er som borger ikke interesseret i afhentning af dagrenovation tidligt om morgenen. Det prøvede vi for en del år siden, kl. 4 kom skraldebilen, læssede affald op og trådte speederen i bund, så affaldet blev malet. Alle blev vækket kl 4 om morgenen. Efter mange klager blev starttidspunkt ændret til kl. 8. Hvis vi skal have nye tidpunkter for afhentning, skal de ligge mellem kl. 8 og kl. 20. Jeg ved at jeg taler for mange.

Der er efter min mening tale om skrivebordsarbejde som ikke med nogen rimelighed kan forventes implementeret generelt og især ikke i etageejendomme uden at beboere generes i et omfang som ikke står mål med resultatet. Det drejer sig efter min mening om at fjerne alt unødig plast emballage. Det er sjældent nødvendigt at der er optil 3-4 lag plast, bakker, wrap, pose osv om en enkelt vare. Vedr. batterier og elektronik, er det da oplagt at kræve at leverandøren/importøren/butikken tilbyder en returordning. Det fungerer fint, mig bekendt med flaske og dåsepant.
Vores moderne kraft-varmeværker er eksperter i at sortere det indkomne affald, så inden der besluttes drastiske eller tåbelige upraktiske ordninger så tag lige en dialog med affaldsmodtagerne.

Som skrevet i de tidligere høringssvar er det en overvældende opgave at læse planen igennem. Det der optog mig mest var forordet, som var skrevet på latin.
Jeg går i høj grad ind for affaldssortering, men det fungerer dårligt. For det første bor jeg i en lille lejlighed, hvor pladsen er trang. Jeg aner ikke hvor jeg skal gøre af alle de affaldsspande som det kræves for at kunne sortere plast, metal, papir, batterier, pap, madaffald, glas og restaffald. Jeg sorterer det, lidt i udvalg. Dertil kommer, at der ikke skal meget til, for at afhentningen af affaldet bliver ustabilt. Spandene bliver kun tømt når de er fyldte. Hvis de ikke bliver tømt og de så når at blive overfyldt inden næste tømning, bliver de slet ikke tømt. Så sejler vores affaldsplads i ejendommen til gene for alle - også skraldemændene, som så ikke tømmer det de ikke kan komme til. Jeg mangler ideer til, hvordan små husstande kan affaldssortere, når de ikke har plads til at gøre det på og en stabil afhentning af affald.
Mængden af affald bør begrænses i den anden ende. Det er fint med genbrug, men det vil være nødvendigt af afbryde affaldets fødekæde fra start. Oplysning om alternativ emballering ville være en start.
Husk også at medregne (offentlige) institutioner på Frederiksberg. Der er sikkert meget at hente alene på madaffald.