Værd at vide

På denne side kan du læse mere, hvad et høringssvar er, hvordan du afgiver det, og hvad du skal være opmærksom på i den forbindelse.

Om høringsportalen
Høringsportalen giver dig mulighed for og adgang til at deltage i høringer og følge den demokratiske proces. Her kan du se høringer, afgive høringssvar og læse høringssvar, som andre har afgivet her på høringsportalen. Du har også mulighed for at se, hvornår der er borgermøder og åbent hus i forbindelse med enkelte høringer. 

Hvad er en høring
En høring er din mulighed for at give din mening til kende, om hvordan udviklingen skal være i et bestemt område, en ejendom eller måske i hele kommunen. Høringer kan også omfatte forslag til ændringer inden for kommunens serviceydelser til for eksempel børn, unge, handikappede og ældre.

Sådan afgiver du dit høringssvar
Find den høring du vil svare på, og klik på svarknappen. Udfyld derefter skemaet og indsend svaret. Herefter vil dit høringssvar være afgivet til os og samtidig være tilgængeligt for andre her på høringsportalen.
Du kan også indsende dit høringssvar til os via mail eller brev. Du finder kontaktoplysningerne på selve høringens side.

Sådan behandler Frederiksberg Kommune dine personoplysninger
Når du offentliggør dit høringssvar, behandler Frederiksberg Kommune personoplysninger om dig, som vi er dataansvarlige for.
Høringssvar indgår i den politiske behandling af en given sag, hvor grundlaget for denne behandling  er planlovens § 24, stk. 1, lovens § 27, stk. 1, og styrelsesloven § 8, stk. 7.

Følgende personoplysninger behandles om dig: almindelige  personoplysninger.
Personoplysningerne vil som udgangspunkt blive opbevaret i 5 år, efter sagen er færdigbehandlet, medmindre andet følger af gældende lovgivning.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningens artikel 15-18 og 20-21 en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dig, hvilket du til enhver tid kan rette henvendelse om:

•  At blive orienteret om indsamling, behandling og videregivelse
•  Indsigt i hvilke personoplysninger vi behandler om dig
•  Retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysninger
•  Berigtigelse, sletning, begrænsning eller udlevering af personoplysninger.

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. 1300 København K, dt@datatilsynet.dk, over Frederiksberg Kommunes behandling af dine personoplysninger.

Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på databeskyttelse@frederiksberg.dk eller via sikker post på Borger.dk.