Idéer og kommentarer til kommuneplantillæg ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej

Se venligst vedhæftede høringssvar fra Frederiksberg Forsyning.

Se venligst vedhæftede høringssvar fra TEC

Se venligst vedhæftede høringssvar.

Høringssvar vedrørende kommuneplantillæg for nyt plejecenter ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej.

Placeringen af de nye plejeboliger er fin og giver ikke anledning til kommentarer.
Derimod er den bystrategiske analyse ikke i orden. Der har været afholdt en enkelt indledende workshop for beboerrepræsentanter, men der har ikke været afholdt borgermøde omkring den trafikmæssige situation, og borgerne vil derfor være ganske uforberedte på et forslag, som
• Nedlægger bus 74 på Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej
• Nedlægger parkeringsmuligheder
• Lukker Stæhr Johansens Vej

Det er på tide at beboerne bliver inddraget i debatten om trafikafviklingen. Det burde være sket for længst, der har været to gode sensomre, hvor By- og Miljøudvalgets beslutning om at arbejde videre med løsningsscenariet ”Klimaboulevard og gågade på Emil Chr. Hansens Vej og nye cykelstier på Stæhr Johansens Vej” kunne have været forelagt for beboerne.
Det er skidt, at trafikanalysen holdes hemmelig for beboerne, og at der ikke redegøres for intentionerne bag den bystrategiske analyse.
Der er ikke redegjort for busbetjeningen, men stoppestederne på Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej er fjernede. Beboerne på Seedorffs Vænge vil opleve at blive spærret inde, når det er myldretid. Ved den mindste vejændring på Falkoner Alle omlægges trafikken til Fasanvej, og krydset ved Stæhr Johansens Vej bliver blokeret af biler, som hverken kan komme frem og tilbage.
Det kan ikke være rimeligt, at kommunen allerede i januar 2022 indgår en totalentreprise, som tilsidesætter beboernes mulighed for at gøre indsigelse.
Den savnes en redegørelse for redningskøretøjers fremkomst under sådanne svære trafiksituationer. Beboerne, TEC, oliebeholderne på varmeværket, plejeboligerne og Skolen på La Cours Vej kan have behov for hurtig udrykning, og Stæhr Johansens Vej er ubetinget den hurtigste vej fra brandstationen.
Vejlukning såvel som ensretning er uønsket. Er Fasanvej stoppet, har vi behov for ud/ind-kørsel via Emil Chr. Hansens Vej og Dalgas Boulevard. Brug gerne 15 km-zone, bump, chikaner og lysregulering. Men vores katttelem skal bevares.

Frederiksberg den 10. januar 2022
Anders Kaare
Seedorffs Vænge 30, 3., tv.
2000 Frederiksberg

Et grønt, fodgængervenligt byrumsnetværk samt diversitet i aldersfordelingen uden for højt nybyggeri.

Frederiksberg kommune har fået lavet en bystrategisk analyse samt en trafik analyse, der - på sigt - peger på et helt nyt bykvarter i området omkring Ny Søndervang Plejecenter. Der påtænkes et byrumsnetværk, hvis mål er at koble kvarteret sammen på en ny, grøn og fodgængervenlig måde. Det understreges, at dette område med flere Metrostationer i nærheden i den grad lægger op til ændrede bilistvaner og færre biler.

Emil Chr. Hansens Vej skal omdannes til at blive kvarterets vigtigste byrum kaldet:

” Klimaboulevard “

Denne boulevard bør være et grønt område med cykelsti og fortov i begge retninger, men uden biler. Dette vil betyde større tryghed for børn på vej til skole, samt for alle beboere i området. Dette vil give beboer på Plejecentret en vestvendt udsigt til et grønt område, hvor der vil være liv, når der laves en kobling til Eversvej? “ Klimaboulevarden “ bør drejer om hjørnet til Stær Johansens Vej, således at den også omkrandser gavlen af Plejecentret. Der vil kunne laves en udkørsel for biler fra Dalgas Have til La Courvej.

Man kan stille spørgsmålstegn ved denne grønne sti fra Kedelhallen til Emil Christian Hansens Vej.
Er den nødvendig?
Kommer den til at genere de omkringliggende beboere?
Er en sti overhovedet et trygt område at færdes på?

Fremtiden vil vise, hvad der på sigt sker med det nuværende Søndervang? Mange arkitekter taler om at bevare eksisterende boliger, bl.a. p.g.a. stort CO2 udslip ved at rive bygninger ned. Men de gamle plejehjemsboliger skal forskønnes og moderniseres. Se på hvor smukt en benzintank i et betonbyggeri på H.C. Ørstedsvej er blevet moderniseret og præmieret. Måske en super idé i forbindelse med “small living” og boliger til seniorer?

Søndervang Ny Plejecenter erstatter det nuværende Søndervang. Med flere ældre borgere, der lever længere, er der brug for dette nybyggeri. Plejecentret får 129 plejeboliger, fordelt på 105 alm. plejeboliger samt 24 specialiserede plejeboliger. Sidsnævnte plejeboliger får egen indgang og egen ledelse, hvilket synes meget relevant.

Fint med forskellige værelsesstørrelser og at man indtænker boliger til ægtepar. Dejligt med karnap i hver bolig, den giver lys og formentligt godt udsyn til livet udenfor selve boligen.

Hvorfor er hovedindgangen placeret på Emil Chr. Hansens Vej, idet denne burde være bilfri. Hovedindgang med tilkørsel bør ligge på bagsiden af Plejecentret ved serviceindgangen? Men måske tænker man på en hovedindgang uden adgang for biler?

Plejecentret kan med fordel opdeles i selvstyrende enheder. Her tænkes på den Hollandske Buurtzorg-model, der har revolutioneret ældreplejen i hjemlandet. Modellen kombinerer høj borger- og medarbejdertilfredshed, god pleje og kvalitetsmæssig høj omsorg. Den enkelte borger møder langt færre og langt mere gennemgående fagpersoner. Det handler om høj grad af selvbestemmelse og måden at organisere på, således at borgerne får en høj livskvalitet. Men man skal fortsat kunne dokumentere, hvad man gør og hvorfor.

Måske kunne de 105 plejeboliger deles op i 3 selvstændige Plejecentre? Da enhver bo-enhed er på 24-26 boliger, er der rent fysisk lagt op til at denne model kan genneføres. Det kunne være spændende at afprøve modellen i et overordnede så fint beskrevene områdeprojekt.

På sigt påtænker man at optimere Forsyningens arealer. Her tænkes på nye kultur-og fritidsaktiviteter i relation til Keddelhallen. Dette vil blive til glæde for borgere i alle aldersgrupper. Frederiksberg kommune har markant færre idrætsanlæg pr. indbygger end resten af landet. Adgang til at kunne dyrke sport og være i en forening er en stor udfordringer i dansk kultur- og fritidsliv.

Der omtales også mulighed for nyt byggefelt mellem forsyningen og Ny Søndervang, som står i modsætning til det grønne byrumsnetværk, der beskrives.

Det synes som om Ny Søndervang bliver en løftestang for yderligere byudvikling i området, hvilket meget let bliver en usund fortætning.

Det springende punkt er, at rammerne for området, ikke giver mulighed for at bygge et plejecenter på nuværende tidspunkt eller i det hele taget at øge bygningsmassen. Det er det, man søger om tilladelse til nu??

For nuværende er det lovmæssigt, som jeg læser det, heller ikke muligt at bygge højere end 3 etager. Her bliver det uigennemskueligt. Der står nemlig ikke noget om max antal etager ved de nye byggefelter.

Med lidt fantasi ses muligheden for at bygge ekstremt i højden.
Tankerne ledes mod Carlsbergbyen, som bestemt ikke synes rart.

Her savnes i den grad et klart maximum for antal tilladte etager i de mulige nye byggefelter, hvis de overordnede planer for området vedtages.

Dertil kommer seniorbofællesskaber/ seniorboliger, som ikke er beskrevet, men som ses som en tiltrængt mulighed for nybyg/ ombyg i området hvor Søndervang ligger nu. Dette kan begrundes med den analyse, kommunen har foretaget af områdets nuværende beboere og folk, der færdes i området.

I området oplyses følgende:

- børn og unge ca. 1000 personer
- studerende ca.: 9000
- arbejdende i området- ikke
opgives nøjagtigt estimeret 1000

- beboere/ familier:
estimeret til ca. 2300
- plejehjemmet Søndervang. 104
kedelhallen ?
( se nærmere beskrivelse i kommunens projektbeskrivelse med tilhørende tegninger af folk med tilknytning til området).

Disse tal bør naturligvis tolkes med forsigtighed. Men for at tale om diversitet og en blandet by, som der lægges op til i kommunens visioner, mangler der boliger til gruppen mellem 55 og 75 år Ca. 10% af befolkningen i denne alder drømmer om en eller anden form for bofælleskab.

Læg mærke til beskrivelsen af “ nærhed ”, der handler om, at man som fodgænger skal kunne bevæge sig let og ubesværet i området. Der er mange ting, der gør et område fodgængervenligt: Fodgængernetværk, godt underlag, tryghed, god belysning og visuelle stimuli. Alt dette er noget, som alle aldersgrupper vil værdsætte og som man kan håbe på kommer til at karakterisere området.

Strær Johansens Vej bør tænkes udformes således, at den viderefører campusstøgets karakteren fra området, der fører til CBS. Det er vigtigt at indtænke, at der på sigt formentlig kommer en cyklist/gangbro til Eversvej. Man bør sløjfe parkeringspladserne på denne vej, have cykelsti i begge retninger, samt en vej med ærindekørsel tillad, da dette er nødvendigt.

Et bredt fortov ved TEC med mange muligheder for grønne tiltag. Ideen med at kunne skabe liv med vinduer i TEC`s i gadeplan synes tiltalende og vil livliggøre den meget triste TEC bygning. Småværksteder, kreative håndværkere, genbrugsbutikker m.v. Der bør være tiltag, der gør denne gade et besøg værd. Selve TEC-bygningen kunne begrønnes, som man har gjort med huse i Milano.

Det samlede projekt, som det tiltænkes ud i fremtiden, vil meget let kunne lægge op til fortætning med langt flere højere bygninger i området end det er tilfældet nu.

Husk! vi bor i Europas tættest befolkede kommune.

Evt. nybygningerne bør ikke være højere end 4-5 etager, da høje bygninger kan give problemer med manglende sol og dagslys, gøre udsyn til naboer for påtrængende samt gøre området for kompagt. Og lelt bliver en kontrast til de smukke, grønne tanker.

Mange danskere bliver alvorligt syge eller dør for tidligt p.g.a. luftforurening særligt i de større byer.

Sammenhæng mellem luftforurening og alvorlige hjerteanfald beskrives i en rapport fra USA 2021 i forbindelse med corona nedlukninger. Studiet viste, at på de dage luftforureningen var lav, var antallet af større blodpropper også lavere.

Vi har i den grad brug for at sænke CO2 udslip. Samtidig er det ekstremt vigtigt, at byen begrønnes med henblik på trivsel, sundhed og livskvalitet. Dette lægger det beskrevne byrumsnetværk fint op til, hvis man vælger de modeller, der i højeste grad ønsker at minimere biltrafik.

Området får således mulighed for at fremstå som et grønt område, hvor fodgængere og cyklister prioriteres. Hvis man skal nå at sænke CO2 udslippet, som det er beskrevet i Frederiksberg strategien, kan det beskrevne projet forhåbentlig være en god start?

Hvis man tør tænke ud af boxen, tænke på fremtiden samt tænke på os selv, børn og børnebørns trivsel og livskvalitet, så er der mange bæredygtige tiltag i den beskrevne plan. Og vigtigt, der vil fremover være mange ældre, der ikke har brug for plejehjem, men for tryghed i mindre boliger med mulighed for tætte fællesskaber.

Men planen med at åbne op for at bygge mange nye boliger og måske også alt for højt byggeri i en i forvejen lille og tæt befolket kommune, kan virke skræmmende.

Birgitte Franck
Medlem af Ældrerådet.

Som nabo til det berørte område synes jeg det er rigtig godt, at der kommer en forskønnelse af området og en bedre udnyttelse af arealet hos forsyningen. Omdannelse af vej til klimaboulevard og gågade vil uden tvivl gør området mere attraktivt at bebo, og et bedre udbud til de ældre borgere er velkommen. Jeg vil gerne fremhæve to punkter, som bedes holdt in mente ifm. projektet:

1. Den grønne sti fra Emil Chr. Hansens Vej til Kedelhallen vil skabe ny trafik forbi gårdanlæg hos andels- og ejerforeninger, som der ikke tidligere har været. Disse arealer er i dag stille og private områder, som gerne fortsat må være et fristed for beboerne. Der ønskes således en god, sikker og pæn afskærmning af sti og omkringliggende matrikler. Hertil bør der sikres en god belysning af stien der ikke forstyrrer naboer og samtidigt er med til at sikre en tryg sti i de mørke måneder.

2. Forskønnelse (og evt. omdannelse) af det nuværende Søndervang mod Nyelandsvej og Emil Chr. Hansens Vej til ældreboliger. Det nuværende bygningsanlæg og gårdanlæg har et meget trist og dateret udtryk, som æstetisk måske kan regnes for noget af det grimmeste i kommunen. I tillæg til nyudvikling af området, vil det også være godt at inddrage det gamle Søndervang som en "fase 2" af projektet. Måske det vil være en idé at lade en privat udvikler håndtere denne del af projektet. Omend ville en mere klar udmelding om planerne for det nuværende Søndervang være ønskværdigt.

Som jeg læser jeres skriv drejer høringen sig om at give grønt lys for at ændre på kommunalplanen fra 2021 for at gøre det muligt at tillade nybyggeri på mere end 3 etager på det omtalte område. Dermed går Frederiksberg Kommune i sammen kedelige fodspor som Københavns Kommune, som de sidste snart 20 år har valgt at bygge flere høje, store og ofte fantiasiløse bygninger. Resultatet er en grå betonby med vindomblæste veje og pladser.

Stærh Johansens Vej er allerede skæmmet af TECs høje bygninger, som skaber en trist og upersonlig langside. Nu lægges der op til, at der skal bygges endnu en høj bygning på selv samme vej, som må betegnes som en af Frederiksbergs mest triste veje.

Det kunne derfor klæde Frederiksberg Kommune at leve op til egen Arkitekturpolitik om "at have fokus på at fastholde kvaliteten og byens særlige stemning". Endnu et højt byggeri på Stæhr Johansensvej vil på ingen måde være med til at skabe kvalitet eller en særlig stemning. Grib derfor muligheden for at lave et spændende og attraktivt byrum for alle aldersgrupper i stedet for at bygge højt, praktisk og billigt, som Københavns Kommune valgte at gøre på fx Kalvebod Brygge.

Der refereres at der i By- og miljøudvalget blev besluttet at arbejde videre med løsningsscenariet ”Klimaboulevard og gågade på Emil Chr. Hansens Vej og nye cykelstier på Stæhr Johansens Vej” i den by strategiske analyse. Der er imidlertid ikke et sådant scenarie i analysen. Der optræder en række optioner, scenarier og anbefalinger, og afsluttende noget som bliver kaldt "ANBEFALINGER - OPSUMMERET". Det er derfor uklart hvad der egentlig er besluttet. Det er utilfredsstillende.
Vedrørende trafikafviklingen ønsker vi som beboere i Dalgas Have ikke at udkørslen fra Dalgas Have bliver spærret til Stæhr Johansens Vej. Vi anser ikke at trafikken fra og til Dalgas Have er af et sådant omfang at det er nødvendigt og fornuftigt. Det vil betyde at al trafik til og fra Dalgas Have derefter skal afvikles mod vest til Dalgas Boulevard. Vi mener derimod at udfordringen trafikalt er "Svinget", hvor det vil være fornuftigt at gennemføre hastighedsnedsættende tiltag eller ændret vigepligt for at sikre at cyklisternes tilsidesættelse af deres vigepligt bliver mindre farlig.

GENERATIONERNES BY ? HVILKE BRUGERE?

Hvor er de ældre, der ikke bor på plejehjem eller plejebolig?

Der mangler en generation. fra 55 -75 år

Børnene er flytte hjemmefra, man er på ingen måde moden til plejehjem

I beskrivelsen af områdets beboere findes:

børn og unge
studerende
arbejdende
beboere - der er tegnet sam en traditionel børnefamilie 2 voksne og 2 børn, findes den i større udstrækning?
ældre = plejehjemsboliger og plejehjem
fritidsinteresser

Hvor er SENIORBOFÆLLESSKABERNE?

Det siges, at 10% ældre har et ønske om seniorbofællesskaber. Det vil sige omkring 2200 personer på Frederiksberg.

Med den mangel på varme hænder, der er tydelig nu og desværre nok vil fortsætte fremadrettet, må man tænke på nye bo-former.

Hvor er de nye seniorbofællesskaber i området?

RUNDVISNING OG DEBAT-MULIGHEDER FACE TO FACE EFTERLYSES!!

For nogle år siden var der HØRINGER i forbindelse med byggeprojekter, hvor man kunne mødes fysisk og få information og stille spørgsmål til det foreslåede projekt. Eller rundvisninger som f.eks på Hospitalsgrunden. Eller sidst møde i Kapellet på Solbjerghave kirkegård.

Vel vidende at Corona har sat visse begrænsninger for møder, så har jeg brug for en rundvisning i området - specielt på grunden, der rummer Frederiksberg forsyning, hvor jeg jo ikke kommer ind til daglig.

En ting er en masse papir og tegninger, noget andet er debat face to face.

Hvordan skal man komme med kreative forslag og løsningsmodeller, hvis man ikke har gået rundt i området med kyndig vejledning og en efterfølgende debat.

Så jeg efterlyser, at interesserede Frederiksbergborgere får mulighed for at sætte sig ind i det omtalte projekt på en mere levende og anderledes måde end blot en masse papir og tegninger.

En demokratisk tilgang til et projekt er at kunne mødes og diskutere.