Lokalplanforslag for boliger, erhverv og offentlige formål på Danasvej

Læs mere om forslag til lokalplan 233.
Der er ingen høringssvar
Høringstype
Lokal- og kommuneplan
Sagsnummer
01.02.05-K04-7-23
Startdato
tor, 27/06/2024
Høringsfrist
tor, 22/08/2024

Baggrund og formål

Kommunalbestyrelsen har den 17.6.2024 besluttet at offentliggøre et nyt forslag til lokalplan 233 for boliger, erhverv og offentlige formål på Danasvej. I referatet fra mødet (punkt 169) kan du læse indstillingen og beslutningen fra den politiske behandling i kommunalbestyrelsen samt bilag til den politiske behandling.

Der er udarbejdet et nyt lokalplanforslag for området ved Danasvej, som aflyser den eksisterende lokalplan 195 for området. 

Lokalplanen skal danne det planmæssige grundlag for en anvendelsesændring for den nuværende biblioteksbygning i delområde l, som udlægger bygningen til boliger, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål. Stueetagen af bygningen må kun anvendes til en udadvendt/publikumsorienteret funktion som bibliotek, kulturhus, folkehus, café, spisehus eller tilsvarende funktioner, som i særlig grad kan medvirke som samlingspunkt og mødested for den brede offentlighed og således til et levende og varieret bymiljø. Bygningen på Danasvej 30B er på nuværende tidspunkt udlagt til offentlige formål i form af bibliotek og lokalplanforslaget bevarer denne mulighed. Tagetagen på Danasvej 30B er ikke udnyttet i dag. 

Dertil skal lokalplanen danne det planmæssige grundlag for at stille krav om studieaktivitet i nyetablerede studieboliger. Planlovsændringer pr. 1.1.2024 giver mulighed for at bestemme i nye lokalplaner, at beboere i studieboliger skal være studieaktive. Kravet kan kun stilles til nye studieboliger, der muliggøres i nye lokalplaner, og kan således ikke stilles til det eksisterende byggeri.

Samtidig indeholder lokalplanen det planmæssige grundlag for en ændring i anvendelsesbestemmelse § 3.4 om krav til beboernes beskæftigelse i studieboligerne i delområde II på baggrund af afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet.

Derudover er indholdet overført fra Lokalplan 195 som lokalplan 233 afløser, og byggeriet på lokalplanområdet er opført.

Tidligere høring

Et forslag til lokalplan 233 for boliger, erhverv og offentlige formål på Danasvej og forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 har tidligere været i høring. Forslagene var i offentlig høring fra d. 10.1.2024 til den 6.2.2024. 

Det er som oplyst efterfølgende blevet muligt med planlovsændringer pr. 1.1.2024 at stille krav om, at beboere i nyetablerede studieboliger skal være studieaktive. For at kunne stille dette krav ved etablering af nye studieboliger på Danasvej 30B, kræves et nyt lokalplanforslag og dermed en ny høringsperiode i henhold til planloven. 

Kravet om studieaktivitet i nyetablerede studieboliger samt krav om bopælspligt i delområde I, er de eneste ændringer i lokalplanen i forhold til det oprindelige lokalplanforslag. 

Der er ingen ændringer i forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2021 i forhold til det allerede offentliggjorde, hvorfor forslaget ikke sendes i ny høring.  

Høringssvarene fra det oprindelige lokalplanforslag vil blive fremlagt kommunalbestyrelsen sammen med høringssvarene fra den nye høringsperiode ifm. behandling af den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Lokalplanforslaget, miljøscreeningen og offentliggørelsesbrevet kan du finde under ”Dokumenter” nederst på siden. Lokalplanforslaget bliver også offentliggjort på Plandata.

By, Byggeri og Ejendomme

Smallegade 1, 4. sal
2000 Frederiksberg
Danmark

Telefontid
Mandag: 10:00-14:00
Tirsdag: 10:00-14:00
Onsdag: 10:00-14:00
Torsdag: 10:00-14:00
Fredag: 10:00-13:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Telefonnummer
38214120