Forslag til Erhvervsstrategi 2024-27

Frederiksberg Kommune skal have en ny erhvervsstrategi, der kan sætte retning for den kommunale erhvervsindsats fremover. By – og Erhvervsstrategisk Udvalg har sendt forslag til Erhvervsstrategi 2024-27 i høring. Byens aktører opfordres til at give input til strategiforslaget i høringsperioden.
Der er ingen høringssvar
Høringstype
Strategi
Sagsnummer
24.00.00-P22-2-24
Startdato
tir, 16/04/2024
Høringsfrist
tir, 28/05/2024

Baggrund og formål

By- og Erhvervsstrategisk Udvalg har den 8. april 2024 besluttet at sende forslag til Erhvervsstrategi 2024- 27 i høring. Læs mere om indstillingen og beslutningen fra den politiske behandling i mødereferatet (punkt 19).

Erhvervsstrategi 2024-27 sætter retningen for den kommunale erhvervsindsats i strategiperioden. Af strategien fremgår de overordnede mål, formål, værdier og fokusområder for erhvervsområdet. Strategien har tre pejlemærker: 

-    Bæredygtig Erhvervsby
-    Destination Frederiksberg
-    Vidensby med udsyn

Erhvervsstrategien tager udgangspunkt i Frederiksberg Bystrategi 2024 og er blevet til på baggrund af en inddragelsesproces af byens aktører, herunder Frederiksberg Erhvervsråd, politiske visioner og målsætninger samt faglige vurderinger og analyser i perioden 2021-2024. 

I forbindelse med høringen af forslag til erhvervsstrategien afholdes der et Erhvervsrådsmøde den 16.maj 2024. 

Uddybende information

Forslaget til Erhvervsstrategi 2024-27 kan du finde under ”Dokumenter” nederst på siden. 

Videre politisk proces

3. juni: Anden behandling af erhvervsstrategien i By- og Erhvervsstrategisk Udvalg
10. juni: Godkendelse af erhvervsstrategien i Magistraten
17. juni: Godkendelse af erhvervsstrategien i Kommunalbestyrelsen