Udkast til mobilitetspolitik for Frederiksberg Kommune

Vision 2030

Billedet, der viser bedre forhold for gående, cyklende og andre aktiviteter og mindre plads til biler, er en fin illustration.

Det lyder rigtig godt, men de handlinger der anvises er vage og ukonkrete og der er ikke længe til 2030.
Der indledes med at sige, at hvis der intet gøres så kommer der flere biler, og man kan se at befolkningstallet har været nærmest konstant de seneste 10 år, mens biltallet vokser. Den retning, der ønskes, afviger således markant fra den udvikling, der hidtil er foregået, hvor bilerne optager mere og mere plads.
Målsætningen er at biler skal fylde mindre i gadebilledet, men de nødvendige handlinger er meget vagt formulerede. (at betalingsparkeringsordningen medvirker til, at bilejerskabet holdes i ro, og at det samlede antal bilparkeringspladser afvejes i forhold til byrummets øvrige funktioner). Handlingerne harmonerer imidlertid meget godt med de anbefalinger, som det nedlagte Bæredygtighedsråd anbefalede. Dengang blev anbefalingerne fra Bæredygtighedsrådet blot puttet i en syltekrukke. Nu fremsættes de igen men yderst vagt.
Frederiksberg kommune skal være CO2 neutral i 2030. Frederiksberg kommune må være den kommune i Danmark, der er lettest at gøre CO2 neutral. Der foregår stort set ingen produktion i Frederiksberg kommune bortset fra byggeri og forsyning. Al anden aktivitet i Frederiksberg kommune belaster CO2 regnskabet i andre kommuner i Danmark eller i andre lande. Hvis Frederiksberg kommune ikke kan blive CO2 neutral kan ingen kommune.
Endelig er Frederiksberg kommune ikke kendt for at leve op til egne målsætninger og egne planer i de konkrete projekter. Det så vi i hvert fald i planerne for ombygning af Platanvej, hvor de fremlagte alternativer alle var i modstrid med de planer, der var gældende på daværende tidspunkt.
Der er jo ingen grund til at lave politikker og planer, hvis de alligevel ikke skal være styrende for kommunens aktiviteter. Det er i de konkrete projekter at politikken skal vise sit værd.

Se venligst vedlagte høringssvar fra Movia.

Vedhæftet Seniorrådets høringssvar.

Flere Unge går med kniv for at forsvare sig selv:
Tal hos politiet taler deres eget sprog.
Desværre!

Dette får alarmklokker til at ringe hos en del borgere både unge og ældre.

Tilgængelig er altså mere end cykelstier og blinklys!

Der er også noget der handler om tryghed i det offentlige rum.

Unge med kniv betyder mindre tryghed på S-togs-stationer og i Metro.

Har kommunen, DSB, Politi, SSP samt Metro konkrete planer og indsatser til at gøre det mere trygt at bruge offentlige transportmidler?
Lad os høre og mærke det.

Hvor er det trygge Frederiksberg nu og i fremtiden?

Måske er der grunde til, at borgere føler sig mere sikre ved at sætte sig ind i deres biler og køre fra dør til dør?

Dårlig belysning på gader og veje skaber også utryghed.

Vi lever i en ny tid, hvilket man ikke kan se og mærke hvad angår politi på gader og vagter i DSB tog og Metro!

Tænk hvad staten kan tjene og som MÅSKE har indflydelse på folks måde at færdes på i trafikken???

Politikontrol

Det koster 700 kroner, hvis du:
kører uden lys i lygtetændingstiden
har fejl eller mangler ved bremser, reflekser mv.
cykler i fodgængerfeltet, på fortov eller gangsti
kører i modsat retning på cykelstien
kører uden hænder på styret
ikke giver tegn, når du stopper eller drejer
ikke respekterer skilte og afmærkning
holder fast i et andet køretøj
er to personer på en cykel med ét sæde (bøde til begge).

Jeg kender et sted, hvor man nok kan tjene 10.000 i timen i myldretiden.

Det koster 1.000 kroner, hvis du:
kører over for rødt
kører mod færdselsretningen
overtræder ubetinget vigepligt
bruger håndholdt mobil.

Det koster 1.500 kroner, hvis du:
kører uforsvarligt på cykel, fordi du er fuld.

Alle disse beskrevne forhold er med til at skabe utryghed på Frederiksberg.

Hvor er politiet henne??

Var til et fint møde med politiet angående cyklister på Frederiksberg.

Der blev bl.a. talt om cyklende betjente.
Det er ALDRIG lykkedes mig at se en sådan .

DSB har talt om ekstra vagter i S-togene om aftenen.
Jeg har ALDRIG mødt en sådan.

Hvordan kan man have et firma- WOLT, der igen og igen gør det utrygt at færdes på gader og fortove. Sidstnævnte sted kører de tit.

Hvis jeg kører fra Vanløse om aftenen med Metro, burde jeg stå af på Flintholm, men gør det ikke. En uhyggelig, for det meste mørk station.
Så jeg kører en omvej til Fasanvej og tager 2 forskellige busser.

Ved Fasanvej St. er det vanskeligt at vide, hvor man skal placere sig, når man skal med bus 4A retning Nørrebro. Kunne bussen, hvis der kun er en bus ikke holde et sted, der er markeret. Her holder bussens forende - lav en STREG på kørebanen.

Det er ubehageligt at skulle gå på en flise, mellem bus og fortov samtidig med, at der kører cykler på cykelstien.

Tidspunkter på bus- standere fungerer som viden blæser. Der er så store tids- mellemrum mellem busser om aftenen. Det gør det vanskeligt at færdes i det, man stræber mod at kalde en tryg by.

Hvis kommunen med sin visionsplan ikke " tør våge det ene øje" og tænke og især handle utraditionelt, så sker der ingen ændringer.

Flere busser, flere chikaner for biler, højere p-afgift og mere politi, der som i København skriver bøder til cyklister, der overtræder færdselsloven.
Mit gæt er, at det sker hvert minut på Frederiksberg.

Dette handler ikke kun om tilgængelighed, men også om Klima, hvor det vist kun går en vej - den forkerte.

Vedhæftet Frederiksberg Handicapråds høringssvar.

Jeg har boet på Frederiksberg stort set hele mit liv og er nu pensionist. De fleste af årene i området omkring Peter Bangs vej station – og aldrig har offentlig transport været så ringe.
Som barn i 1950'erne havde vi både sporvogn 1 og 14 og man kunne køre gennem hele centrum af København til Hellerup. Med bussifiseringen røg nr. 14 til fordel for Finsensvej, hvilket måske var rimeligt så længe man havde S-tog på Peter Bangs Vej st. der kørte hvert 10. minut og vel at mærke til tiden (Dengang 01,11,21 osv. Husker tiderne endnu.) Desuden havde man betjening på stationen, herunder toilet. Nu er der ingen betjening, til gengæld er der en elevator og et venteværelse, som begge benyttes som toilet i aftentimerne og kun tog hvert 20. minut.
Sporvognen linje 1 gik helt op forbi KB-hallen. Nu er der slet ingen offentlig transport mellem krydset Peter Bangs Vej/Sønderjyllands Allé og til Damhussøen – en strækning på en god km med masser af beboelse.
Med åbningen af ringmetroen blev det helt galt. Før denne kunne man med linje 9A komme forbi Christiansborg Slotsplads og til Operaen. Nu går den til Frb. Allé st. og så til Valbyparken, hvor jeg aldrig har sat mine ben. Efter ringmetroen er det første gang i hele mit liv, at jeg ikke har kunnet komme direkte fra Peter Bangsvej og til Christiansborg Slotsplads.
Det med at skulle ned i metroen på vej ind til centrum går, men tilbagevejen er håbløs. At ramme bus 9A på Platanvej er et lykketræf. Jeg har sågar ventet et kvarter ved 16-tiden en eftermiddag, og om aftenen er det værre. Står man inde, hvor der er overdækket pga. regnvejr, kører bussen rask væk forbi, så man skal stå ude på gaden og vente i rusk og regn, og der er heller ikke nogen siddepladser. Desuden er der risiko for at falde ned ad de usynlige trapper ved stationen, hvis man skal være hurtig.
I den forbindelse forstår jeg ikke, hvorfor bus 2A på Godthåbsvej, som tidligere ikke kørte til Christiansborg Slotsplads, lige pludselig er den eneste bus fra det vestlige Frederiksberg, der passerer Christiansborg og kører til Operaen, især da Godthåbsvej med ringmetroen har fået endnu en metrostation og dermed har adgang til både M1 og ringmetroen foruden F-linjen fra Grøndals st., som kører hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen.
Før ringmetroen - som jeg altså langt hen ad vejen forbander pga. busomlægningen – fandt jeg ofte hen til Vesterport St., hvis jeg skulle hjem om aftenen. Så kunne jeg holde øje med, hvad der kom først – 9A eller S-toget. Nu kan jeg risikere, at skulle vente op til 20 minutter på sidstnævnte og 9A er som sagt borte.
Det er så kun forringelserne. Så kommer det, der altid har været noget møg på det vestlige Frederiksberg, nemlig at komme på tværs. Jeg har venner ved Ålekistevej, i Pipfuglekvarteret og i Aksel Møllers have. Med bil tager turen fra min bopæl 6-7 minutter, på gåben - mine - 35-40 minutter og med offentlig transport næsten det samme, hvoraf det meste af tiden alligevel er på gåben – og sidstnævnte er ikke behageligt om aftenen eller i dårligt vejr. Fra Grøndal st. til Peter Bangsvej st. er der 2x2 minutter med toget, men er man uheldig, skal man vente 18 minutter på Flintholm st. på vej til Peter Bangs vej. Det har jeg prøvet sammen med en halv snes indvandrerdrenge – ikke just den mest behagelige oplevelse. Hertil kommer mindst 10-15 minutters gåtur fra fx Solsortvej.
Der mangler således i allerhøjeste grad en bus ad Dalgas Blvd. og Tesdorpsvej på tværs af Frederiksberg samt en bus til centrum og en bus til Damhussøen.
I den forbindelse kan jeg nævne, at da jeg skulle til Rigshospitalets øjenklinik, som nu ligger på Glostrup Hospital, fandt jeg ud af, at det kræver 3 skift og over en times transport, mens det kun tager 15 minutter med bil. Jeg måtte vride armen om på min søn, få ham til at tage fri fra arbejde og køre mig, da jeg pga. de øjendråber man får ikke må køre bil selv. En bus fra Glostrup hospital, der drejer mod Damhussøen ved Ålekistevej, ned ad Peter Bangsvej og derpå ad Dalgas Bvl. forbi Lindevang Metro st. og videre ad Tesdorpfsvej og på en eller anden måde videre til Bispebjerg Hospital vil være nyttig og kærkommen. Det er nemlig også håbløst at komme til Bispebjerg Hospital. Det kræver skift, ventetid og op til en lille ½ time på ældre gåben.
Jeg må derfor tilstå, at skal jeg et sted hen, hvor jeg ikke påregner at skulle have middag og vin, så tager jeg min bil til enten Lindevang Metro st. eller Frg. Allé Metro St. Så er jeg sikker på at kunne fange en ”bus” hjem – nemlig min egen bil.
Alternativet er taxa, hvilket jeg også af og til bruger om aftenen inden for rimelige distancer og dermed pris. Skal jeg derimod til venner uden for København, så hedder løsningen højst 2 glas vin.
Da både min bank, min tandlæge, min praktiserende læge, min øjenlæge, min gynækolog, bibliotek (Hovedbibliotek og CBS) og endelig min datter bor på det man kalder det østlige Frederiksberg, er min bil og dermed parkering af største betydning. Jeg er vel derinde mindst et par gange om ugen i forskellige ærinder. Derfor skal parkeringslicensen også blive ved med at være til samme pris for alle Frederiksberg-borgere til hele Frederiksberg.
Jeg ved faktisk heller ikke, hvordan jeg skulle få købt ind uden bil. Nu er der mange der vil sige, at man kan bestille et større indkøb over nettet. Men ak, sidste gang min datter, som ikke har bil, gjorde dette, måtte jeg komme til undsætning, fordi Postnord ikke havde gidet at gå op på 2. sal med varerne, da hun ikke svarede på telefonen. Hun havde endda skrevet, at PostNord måtte stille varerne uden for døren. Altså var det med bil til indre Frederiksberg for at hjælpe kassen hjem til datteren. Hvad gør ældre mennesker uden bil, hvis de er i en sådan situation?
Jeg har endnu til gode at få børnebørn, men ser da frem til, at sådanne formentlig skal hentes og bringes i en uendelighed, foruden at man hurtigt skal stille til nødpasning ved sygdom.
Jeg håber således, at jeg kan have mit kørekort i mange år endnu og ser frem til den dag, hvor biler kører af sig selv. Indtil da vil jeg ikke være first mover på el-bil, delebil eller andre af den slags tiltag, men en bil hvor jeg kan taste adressen ind, og så kører den mig derhen. Jatak. Det er løsningen på både min egen og offentlig transport. Det har dog nok lange udsigter.
Indtil da er det nødvendigt med en A-bus fra Glostrup Hospital til Bispebjerg Hospital – og som sagt forbi Damhussøen, K.B. Hallen, ad Dalgas blvd. og Tesdorph med endestation på Bispebjerg Hospital. Videre bør S-tog som i gamle dage igen stoppe hvert 10. minut på Peter Bangsvej st. og 9A fortsætte ad Gl. Kongevej til i det mindste Hovedbanen.

Opsummerende:
Den skitserede mobilitetspolitik rummer flere fine visioner, men der mangler effektive handlingsanvisninger og politisk vilje til at realisere en reel transformation, hvor det ikke er bilerne der dominerer byens rum med dens ulidelige følgevirkninger i form af trængsel, trafikulykker, partikelforurening og støjbelastning.
Men der er heldigvis relevant viden og handlingsanvisninger til reduktion af bilbelastning og fremme af de bæredygtige transportformer gang, cyklisme og kollektiv transport. Her skal ikke mindst peges på fem forslag fra kommunens egen rådgiver GV Models, på Odense kommunes nye trafikpolitiske aftale fra juni i år og på Det internationale Energiagenturs (IEA´s) 10 punkter for energibesparelse og omlægning af transportsektoren.
I kort form kan peges på følgende elementer: forøgelse af parkeringsafgifterne, bilfri områder, skærpede miljøzoner, eldrevne arbejdsmaskiner, etablering af trafikø(er), i samarbejde med Københavns kommune, reduktion af hastighedsgrænser, bilfri søndage, flere hjemmearbejdsdage, fremme af delebilsordninger og samkørsel, fremme af kollektiv transport på overfladen, meget gerne i form af letbane, frem for dyre tunnelløsninger, busbaner, billigere kollektiv transport, gratis pendlerkort, cykelgader, grønne bølger for cyklister og grønne og oplevelsesrige gangarealer.

Cyklekultur
Mobilitet for ældre er ikke altid let. Jeg er selv 79 år, frisk og mobil, alligevel skal jeg planlægge mine ture rundt på Frederiksberg med stor omhu. Færdsel på cykel er meget svær det mest af tiden, dog meget slem i myldretiden. Trængslen på cykelstierne er overvældende. Der cykles meget hensynsløst. Politiet ses aldrig.
Kommunen kunne overveje, om der er mulighed for mere kontrol.
Opsætte fart målere for cykler, som for biler.
Forhandle med politiet om flere kontroller.
Der kunne føres tilsyn med vejbyggerier så skilte og andet ikke står ind på cykelstien. Jeg faldt selv på cykel i vinter på hjørnet at Finsensvej og Dalgas Boulevard , fordi et skilt stod halv tinde på cykelstien.
Nu har jeg købt den mindste ladcykel for at få bedre sikkerhed. Nu får jeg skub og grimme tilråb, fordi andre cyklister mener, ladcykler med gamle damer skal blive hjemme og ikke fylde på cykelstien.
Gå ture
Jeg går selv lange turer med min hund. Der er så mange smukke områder og parker på Frederiksberg.
Som ældre er det vigtigt at kende alle offentlige toiletter. Det er også meget vigtigt, at de er åbne og rene.
Det er ligeledes vigtigt med drikkevands standere.
Jeg kender kun en og den drikkevands stander. Den er i Grøndalsparken/ Grøndalsengen på Frederiksberg siden. Desværre har der ikke været vand i den meget længe.
Grøndalsengen mangler også et offentligt toilet ved den store legeplads og vandstanderen uden vand.
Denne park besøges af mange ældre hele året. Der er rigtig mange børnefamilier på legepladsen.
Det betyder, at der tisses mv. lystigt i hækken og buskene. Det gælder både børn og voksne.
Jeg må selv gå hjem før jeg har lyst til det. Fordi der ikke er et toilet. Jeg er for gammel til buskene. Desuden er det meget ulækkert. Det er den forkerte løsning i denne smukke park.
Bænke
Bænke er rigtig vigtige for os ældre, Bænke gør det muligt at være længere ude i frisk luft. Bænke gør det mulig at få kontakt med andre. En god bænkesnak får i hvert fald mit humør til at stige.
Frederiksberg kommune er rundhåndet med bænke i det offentlige rum. De er ikke altid rene så de kan siddes på. Bænke der hvor solen skinner om vinteren er også en god ide.
Biltrafik
Kunne det overvejes at sætte fartgrænserne ned på de stærkt trafikerede veje?
Jeg oplever, at det kan være svært at komme over vejene.
S togs stationer
Flintholm station er et mareridt for en pensionist. I mørke er der bare mørkt. Jeg for vild en aften, hvor jeg skulle gå hjem til Dalgas Have. Jeg kunne ikke finde ud på gadeplan.
Kunne kommunen forhandle med de relevante myndigheder, så der kom både lys og skilte op, på stationen så almindelige mennesker og ældre damer kan komme ud igen fra Flintholm station.
Lindevang Metro station
Der er tumult med cykler og mange mennesker i området ved indgangen til stationen. Nogen gange kan det være svært at komme fordi. Der er så mange fodgængere i området når der stopper Metrotog og det gør der jo hele tiden.
Fodgænger overgange
Rigtige skilte ved fodgænger overgange. Det er ikke sikkert, at gå over de steder, hvor en fodgænger overgane ikke har skilte, så bilisterne er forpligtet til at holde. Nogen bilister holder for fodgængere og kører hensynsfuldt. Andre bilister kører hensynsløst stærkt.
På Dalgas Boulevard ud for Punkthusene er der en” måske fodgænger overgang” Jeg må ofte springe for livet fordi bilerne sætter fuld fart på hastigheden, som var det en motortrafikvej. Ud for Metrostationen er der ofte disse mange fodgængere og cyklister, der også gerne vil hurtigt frem. Det giver et dårligt overblik for ældre og børn.
Smukke parker og åndehuller Stor ros for disse skønne områder!!
Der er virkelig skønne parker på Frederiksberg, det at kunne gå hen i en smuk blomstrende park får i hver fald mig til at gå lange ture. Bliv ved med at sætte nye frugttræer og kastanje træer med røde blomster på de kommunale områder.
De små smukke overraskelser, som det lille spring vand i fortovet på Finsensvej, det er som en gave til borgerne, der går forbi eller venter på bussen. Mere af det.
Dele af Hospitalsgrunden kunne med fordel indrettes, som grønne åndehuller til både ældre og børnefamilier.
Forvaltningen/ kommunalpolitikerne må tage, det jeg beskriver ud fra min egen hverdag som ældre, der færdes til fods og på cykel, som eksempler. Der findes sikkert lignende forhold andre steder i Frederiksberg kommune.
Det vil være godt at tænke forebyggelse ind i Mobilitets Politiken og nærmere beskrive de mobilitets tiltag der planlægges. Jeg vil som borger i kommunen gerne vide mere om planerne.

MOBILITETS POLITIK SET MED ÆLDRES ØJNE.

På den ene side taler man om bæredygtige transportformer.
På den anden side konstaterer man, at der vil komme flere biler på vejene på Frederiksberg hen mod 2035 og at trængslen vil blive ved med at stige.

TRYGHED OG FODGÆNGERE:

Gang er prioriteret højest i nogle udsagn fra kommunen, men trygheden ved at gå på kommunens fortorve / krydse gader og cykelstier er ikke høj.

At komme ud til en bus, hvis man skal krydse en cykelsti, kan være farligt og vanskeligt, især når det er mørkt og en del cyklister ikke har lys på.

Man kan påpege steder, hvor fodgængere generes af cyklister hver eneste dag. Men hvad sker der for at forbedre forholdene?

Skal en fodgænger komme slemt til skade dø, før tingenes tilstand ændres?

Der bliver flere ældre, der måske går langsommere over vejen, men lyssignaler er indrettet til fordel for bilerne.

Trængsel på cykelstierne er så voldsom og brutal, så mange ældre opgiver at cykle.

Nogle steder kan det være vanskeligt at komme hen over en kantsten og op på fortovet med rollator eller kørestol.

Andre steder kan blomsterhandlers planter forhindre, at man kan komme fra bus og ind på fortov.

Svært at se og forstå, hvordan biler skal fylde mindre i gadebilledet.
Brede fortove giver bare cyklisterne lyst til at benytte disse, for at komme hurtigt frem.

Ubehageligt når man som fodgænger bliver overhalet bagfra på fortorvet af en cyklist.

Man skal som fodgænger se sig ekstrem godt for, når man er i sin ret til at gå overfor grønt lys.

Svært at forstå, hvad man tænker på, når man taler om mere plads og bedre forhold for cyklister, fodgængere og byliv?

Vil man lukke nogle gader for biltrafik? Jeg har ikke noget ønske om bredere fortorve.
Dog måske på Bülovsvej, hvor cykelsti på et område har betydet et meget smalt fortov.

Jeg kan forstå, at man taler om bredere cykelstier, da flere og flere brede køretøjer færdes på cykelstien, hurtigt kørende cykler, der ikke gider vente på de langsommere cyklister. Små meget hurtige cykler med tykke dæk, som det i øvrigt er svært at høre.

Flere ældre, der ikke kan styre deres EL-cykler - se ulykkes-statestikken.
Cykelstierne ewr kommunes mareridt.

Forfærdeligt at se, hvordan forældre med børn på cyklen eller i Christianiavogn kører samtidig med, at de ser på deres mobil - et stærk stigende problem for alle aldersklasser.

For mange voksne er virkelig dårlige rollemodeller for deres børn, hvad angår færden i trafikken.

Gode cykelparkerings muligeheder er en mangelvare nogle steder.

Man har nu fjerne skiltning på siden af S-tog, så man f.eks. ikke ved, om det er toget til Ballerup eller Høje Tåstrup, der kommer på stationer, hvor der er samfald med flere tog Hvad mon er forklaringen?

Svært - ja nærmset umuligt at læse rulletekster på stationerne, hvis man ikke står meget tæt på. Vi er altså nogle, der ikke ser optimalt !!

Fint med at sænke farten for biler, hvis der er nogen der kontrollere ,om det overholdes. Ellers er det bare til grin!

At fremkommelighed for busser prioriteres - ja men gør man det med kun et busspor i hver retning?

Mere plads til byliv - er det f.eks ude-servering, hvor stole og borde gør det vanskeligt at komme forbi.?
Der findes også borgere med tvillingebarnevogne.

Går meget ind for en mere grøn by - som et fælles ansvar.
Stop for larmende knallerter .

Fint med flere EL-biler samt delebiler.

Ændring i landsloven, hvad angår antal bilparkeringspladser pr. lejlighed.

Hvis de fine mål, som kommunen har sat sig, skal kunne opfyldes i forbindelse med mobilitetspolitik og bæredygtige transportvaner, så skal der mere aktivt og synligt politi på gaden.

Hvad med alle de gennemkørende lastbiler.
Skal de køre jord til Lynetteholm de næste 10 år?
Hvad betyder det for folk med luftsvejs problemer?

Så skal de gode tanker omkring mobilitet ske fyldes, så skal der ske ændringer og opstramning, ellers går det næppe i den retning, som kommunen har som mål.

Desværre er min aften endt på den mest frustrerende måde, som dels gør at jeg godt kan forstå, hvis folk kører i bil, også på korte strækningner, men desværre får det mig også til at tvivle på alle de mål, der er beskrevet.

I får kun den sidste del af min hjemtur, men samme problematik gjorde sig også gældende 2 gange på udtur.

Hjemturen - ur ved bus siger, at bussen kommer om 7 minutter.
Jeg venter, også fordi jeg har noget at bære på og undskyld er træt.

Uret går i 0 og skifter så til 13 minutter.
Jeg begynder at gå.
Kommer så til et busstoppested, hvor der står 4 minutter.

Bussen kommer, cyklerne holder ikke tilbage.
jeg kommer til busdøren er bussen fyld og jeg kommer ikke med.
Der kommer en ny bus om 4 minutter, men ak - så skifter dispaly til 10 minutter.
Jeg går hjem.

Dybt frustreret over, at den kollektive trafik skulle være god - ja til Metro- men busserne kommer og gå som vinden blæser.

Jeg- der prøver at leve miljøbevidst og grønt, men kan desværre forstå, folk der foretrækker bil.
Papir er tålmodigt.

Jeg ønsker at kommunen kommer i mål med deres tilgængeligheds politik.

Lige nu træt og svedig- så tvivler jeg på alle de fine ord om kollektiv trafik
Og min historie gentager sig desværre for ofte med busser.
Kollektiv trafik hurra - hvis den fungerer. Må tvivle på om den gæør det vpå Frederiksberg.

Bliver det nemt og sikkert, at komme rundt i byen som ældre? Et er et mål noget andet, hvordan man kommer i mål!

Der bliver flere ældre, de lever længere, flere få rollator- et fantastisk hjælpemiddel.

Men der er mange uløste problemer, når vi taler om tryghed i trafikken.

Fodgængere generes igen og igen af hensynsløse cyklister - hvad med at politiet blev synligt med bøde blokken??

For mange biler kører over for rødt- hvad med kamera overvågning på større vej?

Se på småveje i Vanløse, hvor man har indsnævret vejene ved at lave kombinerede blomster- og regnvansopsamling bede.
Smukt og funktionelt.

Flere ensrettede veje med fartbegrænsning og bump.

I Metro line 3 og 4 er det meget vanskeligt, at slå klapsæder ned for ældre mennesker.

I nogle Metroer er der ikke stropper til at holde fast i. Når man så sætter sæderne på langs, kan man holder ikke holde fast i disse.
Hvad med stropper fra gule stænger i loftet i alle Metrolinier. Samt sæder på tværs i alle de forreste vogne?

Tydeligere og større skiltning på de sæder, der er påtænkt ældre og handicappede. Gerne på ruden.

At køre med bus er ikke særligt trygt. De svinger , ryster, kører uregelmæssigt i tempo, er pressede p.g.a. snævre gader med et spor. For mange ældre er det en nødvendighed at holde fast under hele kørslen, hvis man står op. Hårde opbremsninger er jo som oftest nødvendige, fordi andre trafikanter færdes urimeligt. Bus 2 A fint at den kører på EL - men en usikker køretur.

Sæder, der i bussen er reserveret til ældre, må man ofte bede om at få lov til at sidde på. Tydeligere og større skiltning - måske også på selve sædet.

Kunne man forestille sig et samarbejde med København om en busrute , der kører som lokalbusserne på Frederiksberg - stille og roligt - med respekt for de ældre og deres mulige problemer. Må være billigere end flexhus.

Bevar lokalbusserne.

Flere underjordiske parkeringspladser giver flere biler og mere trafik. Bilkørsel bør begrænses og parkeringsafgift sættes op.

I Frederiksberg kommune har man en sprøjtepistol, der kan male cykler alle mulige steder på vejene.
I Københavns kommune kan de også male fodgængere. Det savner jeg rigtig mange steder.

Flere bænke, for at få de ældre ud at gå og gå længere . Og bænke kan også være gode til at komme hinanden ved.

Flere ældre vil nok fremover stille deres cykel, fordi livet på cykelstierne er blevet så råt.

Lov om udfasning af knallerter. Madboderne kører hurtigt og ofte hensynsløst måske endda med hovedet i mobilen.

Flere hajtænder.

Flere skråramper fra kørebane til fortov.

Tilgængelighed for at komme på Hovedbiblioteket er vanskeliggjort ved 2 høje trin.
Her må kunne gøres noget her og nu.

Kommunen elsker at få folk til at cykle, men ak der er virkelig i den grad mangel på cykelstativer nogle steder - f.eks ved Aksel Møllers have. Og folk der ikke gider at gå et par ekstra skridt andre steder, for at nå til cykelstativ.

Skulle man ikke have bemærket det, så blæser det meget i DK, hvilket betyder væltede cykler mange steder.
Marcipanbrød, som skal hjælpe de blinde er ofte “ besat “ af cykeldæk .

Men heldigvis færre El cykler og løbehjul end man kunne frygte.

Handicappede med 3 hjulede cykler kan f.eks godt køre ind på Grøndal St, men de kan ikke komme ind i toget . Der er folk med disse cykler der gerne vil i Dyrehaven.

Nogle gange kan små ændringer være billige og betyde meget for nogle borgere.