Lokalplanforslag for bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 3

Metroselskabet har ingen bemærkninger til forslag for lokalplan: "Temalokalplan for bevaringsværdige bygninger SAVE 3"

Med venlig hilsen
Mette Juul Petersen
Metroselskabet

Vi værdsætter at Temalokalplanen tager hensyn til at bevare smukke huse . Lokalplanen fremmer bæredygtigheden ved at kræve renovering og vedligehold fremfor at udskifte materialer

Først og fremmest er vi enige i at bevare det flotte udseende som mange bygninger på Frederiksberg har. I A/B Vono er vi 18 andelshavere, der for vores få midler passer på vores ejendom (matr.nr. 20ht Frederiksberg) i overensstemmelse med det oprindelige udtryk, men samtidig ønsker vi at ejendommen kan udvikle sig, så andelshavernes nytte og herlighedsværdi øges. Derfor har vi dernæst en del kritik til forslaget, som virker meget vidtgående, usikker, urimeligt og indgribende i andelsboligforeningens ejendomsret:

Overordnet:
• Forslaget giver øget omkostninger for ejendommene og manglende muligheder for at udnytte ejendommene bedst muligt for beboerne. Samtidig får ejendommene ikke bevilliget midler til at imødegå de øget omkostninger, som kommunen pålægger. Derfor bør kommunen, hvis lokalplanforslaget fastholdes, allokere midler til ejendommene, så ejendommene ikke oplever øget omkostninger.
• Ordlyden af lokalplanen gør at byggesagsbehandlingen involveres i stort set alt. Dette vil medføre mere byggesagsbehandling. Hvis kommunen ikke allokerer flere ressourcer til byggesagsbehandlingen, så vil det betyde længere sagsbehandlingstider, hvilket vil give en yderligere omkostning for ejendommene pga. øget udgifter til rådgivere, stigning i prisindeks under sagsbehandling mv. Det er derfor nødvendigt at gøre sagsbehandlingen hurtigere og/eller smidigere.
• Værdien af ejendommene formindskes, da det fx kan være svært at få altaner opsat eller udnytte tagetage mv. Dette rammer også beboernes nytte og herlighedsværdi ved brug af deres boliger. Det er nødvendigt at man kan foretage ændringer i bygningen, så den kan leve op til nutidige behov, krav og miljømæssige forpligtelser. Dette behøver ikke ske på bekostning af ejendommens overordnet æstetik. Lokalplanen lægger dog op til, at alt fastholdes i anno 1900 og til ukendt smagsdommeri.
• Ud fra ordlyden er der en stor risiko for at kommunens byggesagsbehandling vil fortolke borgernes/ejendommenes muligheder for at opsætte altaner, skifte vinduer, udnytte tagrum mv., meget restriktivt, selvom de ønskede ændringer er i samme stil som bygningens oprindelige udseende. Derfor ødelægges borgernes muligheder for at gøre deres boliger bedre (give bedre nytte/ livsglæde / herlighedsværdi)

Desuden kan man spørge: hvad er det oprindelige udseende? Hvilke farver var de oprindelige? Mange ejendomme er malet i farver, som de måske ikke var oprindeligt, og hvem kender de oprindelige farver? Endelig kan bygningsbestanddele være udskiftet, så der ingen identifikation er af hvordan de oprindelige bestanddele var. Fx har vores naboandelsboligforening fået udskiftet deres vinduer til plastvinduer for mange år siden. Vi har selv trævinduer fra 1990’erne, som er ved at rådne væk. Vores og naboforeningens ejendomme er sammenbygget og har oprindeligt været ens i udseende. Der er ingen tegn på de oprindelige vinduer i den samlede bygning.

Konkret for vores andelsboligforening har vi følgende tre problemer/kritik af forslaget:
1. Inden for de kommende år skal vi have udskiftet vores trævinduer fra 1990’erne. Årsagen er, at nogle vinduer er begyndt at rådne, og samtidig vi vil gerne have lavenergiruder med lydisolering, så vi sparer energi og isolerer mod lyd fra gaden. Vi vil gerne udskifte vinduerne til alu/træ, da vi så ikke skal have stillads sat op for at male vinduerne hvert 5.-7. år, dvs. for at spare vedligeholdelse og de gener, som det medfører. Vinduerne vil blive i klassisk dannebrogsdesign, som fuldstændig ligner trævinduerne og også de nuværende vinduer fra 1990’erne. Æstetisk er der ingen forskel på de to vinduer. Ingen kan se forskel om det er træ- eller alu/trævinduer – især da vinduerne hovedsageligt sidder på 1. sal og op (der er butiksfacadevinduer i gadeplan). Med forslaget vil kommunen pålægge os de 5-7-årige omkostninger på maling af vinduerne uden at kompensere os.
2. Vi ønsker altaner på facaden mod gaden. Blandt andet pga. at halvdelen af andelsboligerne ikke kan få altaner mod gården, da lejlighederne mod gården ligger ind i et hjørne, hvor altaner er umulige at opføre. Vi har for et par år siden været i dialog med kommunens byggesagsbehandling om at få opført altaner på facaden. Altanerne ønskede vi at opføre i samme stil som de nuværende karnapaltaner, så de passer til ejendommens facade. Byggesagsbehandlingen var i sin tid positive over for dette og vi har derfor indrettet os efter vi kan få altaner mod gaden. Pga. facaderenovering er opsættelse af altaner ikke sat i gang endnu, og nu fremkommer kommunen med et forslag til lokalplan med en ordlyd om det ikke er forventeligt, at få altan på facaden mod gaden. Dette strider mod den tidligere dialog med kommunens byggesagsbehandling og skuffer adskillige andelshavere, som ikke længere kan få altan mod gaden. Altaner efterspørges i stort omfang både af nuværende andelshavere og fremtidige andelshavere. Endvidere kan altanerne udformes, så det ser ud som ejendommens oprindelige altaner, og dermed i ejendommens oprindelige stil. Ordlyden lægger op til at det ikke er muligt. Dette bør opblødes, så det er muligt blot altanerne er i ejendommens stil. Det er ellers ikke rimeligt, at kommunen på den måde griber ind i andelshavernes mulighed for at få glæden/nytten/værdien af en altan. Desuden kan det gøre det sværere at sælge andelsboligerne, da de ikke kan få en altan. Dette er også en værdiforringelse af ejendommen, uden at vi får kompensation.
3. Vi ønsker at knopskyde 4. salsboligerne op i spidsloftet, så 4. salsboligerne bliver større. Alle vores andelsboliger er omkring 90 m2, hvilket gør, at familieforøgelser på et tidspunkt gør at familier må fraflytte foreningen. Udvidelsen i spidsloftet gør, at vi får andelsboliger, som kan indeholde familier med flere børn. Vi har i den forbindelse i 2017 og 2018 i forbindelse med vores tagrenovering haft dialog med byggesagsbehandlingen om at knopskyde 4.salslejligheder op i spidsloftet. Til sidst blev det anerkendt, at vi kan knopskyde op i spidsloftet og installere redningsåbningsvinduer mod gaden og gården. Med ordlyden i forslaget er det tvivlsomt om kommunen tillader redningsåbningsvinduer mod gaden. Dermed bliver det svært at udnytte spidsloftet til beboelse. Dette vil gøre, at familier må flytte fra andelsboligforeningen. Endvidere er dette en værdiforringelse af ejendommen, uden at vi får kompensation.

På baggrund af ovenstående har vi følgende forslag til ændringer:
A. Der skal være mulighed for at opsætte altaner, udskifte eller udføre andet arbejde, hvis det stadig er i ejendommens stil. Dette kan fx være vinduer i alu/træ, hvor plastvinduer eller vinduer fra 1990’erne udskiftes + Velux vinduer i tagfladen.

B. Hvis ordlyden fastholdes, så må politikerne udstikke retningslinjer til byggesagsbehandlingen om at ordlyden ikke skal fortolkes for restriktivt, så der skal være mulighed for at opsætte altaner, udskifte eller udføre andet arbejde, hvis det stadig er i ejendommens stil, herunder udskifte vinduer til alu/træ og muligheder for Velux-vinduer i tagfladen. Det er vigtigt, at ejendommene skal have mulighed for at udvikle sig til nutidig brug (fx altaner), at det er muligt at energioptimere, bruge mere vedligeholdelsesfri materialer mv.

C. Der gives penge/midler til de omfattede ejendommene, så ejendommene bliver friholdt for de øget udgifter, og at byggesagsbehandling iht. lokalplanen skal være gratis.

D. Der gives yderligere midler til byggesagsbehandlingen, så sagsbehandlingstiden ikke forøges til ulempe og omkostninger for de involverede ejendomme.

Endelig har vi en række spørgsmål, som vi vil anmode kommunen om at besvare følgende spørgsmål:

I. Vil vi, såfremt lokalplanforslaget godkendes i nuværende form, kunne udskifte vores vinduer til alu/trævinduer med tilsvarende udseende som de nuværende vinduer fra 1990’erne?
II. Kan vi, såfremt lokalplanforslaget godkendes i nuværende form, få altaner mod gaden, såfremt de er i stil med karnapaltanerne, som tidligere oplyst af byggesagsbehandlingen?
III. Kan vi, såfremt lokalplansforslaget godkendes i nuværende form, isætte fredningsåbningsvinduer (ca. 8-10 stk.) i tagfladen mod gaden i forbindelse med knopskydning af 4. salsboligerne op i spidsloftet?.
IV. Bliver vi kompenseret for vores merudgifter til vedligeholdelse, materialer mv., hvis lokalplanforslaget bliver godkendt i nuværende form?

Høringssvar vedr. Forslag til lokalplan 238 Temalokalplan for bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 3.

På vegne af AB Thorvaldsensvej 6.

Vores bygning, som huser ti andelshavere, er udtaget til bevaringsværdig bygning SAVE-værdi 3 – som den eneste i hele karreen, og på trods af at der tæt herpå er tilsvarende bygninger. Vi er i udgangspunktet ikke imod at der identificeres bevaringsværdige bygninger på Frederiksberg, og sætter også selv pris på vores bygning. Vi er dog bekymrede for nogle af konsekvenserne.
• Det er uklart for os, om der er nogen form for støtte at hente, til vedligeholdelse, når der samtidig skal leves op til strengere krav til dette, inklusiv brug af særlige materialer.
• Det fremgår at der kan være tale om nedsat ejendomsskat, men dette er ikke relevant for andelsboliger.
• Vi er bekymrede for om det, at bygningen, som den eneste i karreen, bliver kaldt bevaringsværdig, kan have betydning for dens værdiansættelse – idet, tilsvarende nabobygninger ikke har fået samme status.
• Vi er bekymrede for, hvordan nutidige krav til bevaringsværdige bygninger vil påvirke vores løbende vedligehold af vores ejendom. I tillæg hvordan kan fremtidige krav påvirke vores planer for vedligehold, uden vi har mulighed for at gøre indsigelse eller påvirke sådanne krav.
• Vi noterer, at med udtagelsen, vil vi næppe kunne få projekt om at bygge lejligheder på loftet, hvilket kan have betydning for værdiansættelsen.
• Vi tilslutter os forslag, stillet her under høringsforslag, om at det præciseres, at det er facaden mod gaden der i særlig grad, skal følge det oprindelige, for at begrænse omfanget af virkningen (i særlig grad, hvis der ikke er tilskud, til at vedligeholde).
• Vi gør opmærksom på at vores ejendom, for enden har et gavlmaleri – som vi er usikre på hvilken stilling har i SAVE-3 øjemed. Det er en enorm udgift at holde et sådant vedlige, og vi er usikre på hvad, der kan kræves mht. dette.

Se venligst vedlagte høringssvar.

Det er positivt, at arbejdes for at bevare oprindelige udtryk i bevaringsværdige bygninger. Dog med følgende opmærksomhedspunkter:
• Når kun få / helt særlige bygninger omfattes, og ikke kvarterer, så risikerer man, at de omgives af bygninger, der har fået lov med årene at få tilbygninger med andet, som ikke lever op til samme standarder. Derved ødelægger man det samlede indtryk af et kvarter.
• Når der stilles særlige krav til disse bygninger og dermed ejerne (som jo ikke har initieret denne lokalplan), så bør der tilsvarende tilbydes særlig service og rettigheder m.v. Eksempelvis bør kommunen tilbyde målrettet rådgivning og give nem mulighed for kontakt til fagligt personale, og kommunens sagsbehandling bør som minimum være lige så hurtig og effektiv som i andre byggesager. Ikke mindst for at sikre ligebehandling af borgerne i kommunen.
• Kravene bør tage hensyn til, at der kan være ydre renoveringer / ændringer, som understøtter, forstærker og forskønner det oprindelige udtryk – og derfor ikke skal afvises.
• Tilsvarende med ændringer, der har en nyttig funktion og ikke skæmmer det oprindelige udseende.
• Endelig kan det være svært som ejer at vurdere, hvad det oprindelige udtryk har været, fx mht. taget, i fald det er blevet udskiftet af tidligere ejere. Her bør der være nem adgang til rådgivning. Ved udskiftning af tag og tagvinduer bør der desuden tages hensyn til både det ydre udtryk og funktionalitet – fundamentalistiske krav ift. hvordan det oprindeligt har set ud bør afbalanceres; eksempelvis hvor taget i en årtier har bestået af et materiale, der ikke var det oprindelige, her kan det synes urimeligt ved fremtidig udskiftning udelukkende at acceptere helt oprindelige løsninger, der formentlig er omkostningstunge.
• Generelt gøres der opmærksom på, at der groft sagt er tale om lovgivning, der har tilbagevirkende effekt, i det omfang der stilles nye, strengere krav, som man som nuværende ejer ikke var bekendt med ved køb af ejendommen. Det bør fra kommunens side balanceres med ovenstående elementer.

Se venligst vedhæftede høringssvar fra Københavns Museum.

På vegne af beboerne i ejendommen Allégade 8D-E fremsender jeg høringssvar til Lokalplanforslag for bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 3, sagsnummer LP 238.

Først og fremmest vil vi sige tak til kommunen for at tage initiativ til en klar plan for bevaringsværdige bygninger i SAVE-3 kategorien. Det er vigtigt, at vi også fremover sikrer Frederiksbergs smukke bygninger og kulturarv.

Lokalplanens sammenhæng med kommuneplanen er beskrevet meget grundigt. Vi vil dog foreslå, at det tilføjes til lokalplanen, at der skal være dispensationskrav for indvendige ændringer, der ændrer på bygningens ydre karakter. Dermed bringes lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, hvor der står, at ”bebyggelsen i udgangspunktet ikke må ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse, dog undtaget indvendig ombygning, som ikke ændrer bebyggelsens ydre karakter.”

Tak for et godt åbent hus arrangement med dedikerede medarbejdere og god dialog!

Lokalplanforslaget er et vigtigt skridt i retning af at bevare de værdifulde byggerier og miljøer, der har overlevet Frederiksberg kommunes gennem mange år noget hårdhændede byudviklingspolitik.
Jeg kan derfor kun anbefale, at lokalplanforslaget vedtages endeligt, og at den følges op af en restriktiv administrationspraksis.

Se venligst vedlagte høringssvar.

Tak for at give mulighed for høringssvar til Temalokalplan for bevaringsværdige bygninger.

Helt overordnet er det meget positivt at kommunen vil tage godt vare på bygningernes kulturhistoriske udtryk på Frederiksberg. Det er fornuftigt at der stilles æstetiske og arkitektoniske krav til hvordan bevaringsværdige bygninger må vedligeholdes, renoveres og forbedres.

Disse krav kan dog også blive for høje. Det er vigtigt at kommunens forvaltning og bestyrelse også iagttager at der er andre meget vigtige hensyn at tage i vedligeholdelse og forbedringer af boligerne. Sommetider kan disse øvrige hensyn være i konflikt med de rent arkitektoniske hensyn.

Et muligt konfliktpunkt er energiforbedringer, som er nødvendige i de fleste renoveringsopgaver, for at holde boligerne tidssvarende og klimaudfordringerne i ave. Her vil en alt for konservativ tolkning af ånden i temalokalplanen formentlig risikere at bremse forbedringer og lede til energi- og miljømæssigt suboptimale materialevalg. En anden konflikt kan være ønsket om at opsætte solpaneler på tagflader, som kan bidrage til nødvendig grøn energiproduktion. I forhold til komfort-forbedringer og udvikling af boligerne kan altaner, tagvinduer og tagterrasser også være begrænset af tunge arkitektoniske krav.

Det er fornuftigt at der kræves arkitektoniske hensyn ved materialevalg, og alle materialer kan ikke frit sidestilles, men en vis fleksibilitet kan være nødvendig på grund af økonomi, boligsundhed og miljøhensyn. Den teknologiske og prismæssige udvikling af byggematerialer kan også nødvendiggøre at materialer udskiftes, og disse ændringer kan være synlige.

For at reducere denne gnidningsflade, vil vi foreslå at der lægges eksplicit vægt på, at de arkitektoniske krav i temalokalplanen først og fremmest gælder facaden, herunder især bygningernes udsmykning og vinduespartier mod vej, og at det tydeliggøres i planen at ændringer mod gårdsiden, herunder gavl, tag og bagparti vil være underlagt noget friere rammer. Det gælder generelt for de fleste bevaringsværdige bygninger, at det er facaden, der gør dem bevaringsværdige, og i sjældnere grad bagside/gårdside.

Derudover er det vigtigt at sagsbehandlingstiden af byggesager ikke bliver for lang og for tung, nu hvor den i højere grad flyttes over i kommunalbestyrelsen.

Slutteligt vil vi minde om at der også kunne stilles progressive arkitektoniske og æstetiske krav til nybyggeri. Det lader ikke til at have vægtet tungt i mange byggeprojekter i kommunen over de senere årtier, f.eks. i store dele af Flintholm-kvarteret. Men nye bygninger skal vel også bidrage til et smukt Frederiksberg nu og for eftertiden?

Allerførst stor ros til forslaget, som er virkelig godt, vigtigt og velafbalanceret.
Også stor ros til de medarbejdere fra Rådhuset som deltog i det velbesøgte Åbent Hus arrangement den 24. august og som på bedste vis sørgede for, at alle synspunkter fik taletid.

Forslaget omfatter jo også erhvervslejemål i SAVE-3 ejendomme. Jeg har flere gange oplevet, at det bliver lidt en kamp fordi hverken erhvervsejer eller -lejer føler sig forpligtet. Ofte er det for eksempel slet ikke nævnt i lejekontakten at ejendommen har SAVE-værdi 3 med hvad deraf følger, og derfor ved lejer det ikke. Andre gange er lejemålet afstået så den gamle kontrakt overtages af den nye lejer, og det kan været sket så mange gange, at den oprindelige kontrakt var fra før 1994 og dermed før SAVE gennemgangen.
Jeg ved ikke hvordan det kan gøres rent juridisk, men jeg håber at der kan formuleres en præcisering i lokalplanen, hvor det gøres klart at ejere af erhvervslejemål har pligt til at sikre, at deres lejere også følger vedtagne lokalplaner.

Høringssvar til lokalplan 238 – Når Frederiksberg kommune som den eneste kommune i landet laver lokalplan for SAVE 3 bygninger

• Jeg ønsker svar på de spørgsmål, som er stillet i høringssvar 11, som er ”spot on”, og er enig med høringssvar 1 om, at vi ikke behøver en speciel lokalplan for SAVE 3 huse.
• Det skal være muligt specifikt at klage over en ændring af ens SAVE værdi. Det modsatte vil være i strid med almindelige forvaltningsmæssige principper. Afgørelserne skal i øvrigt være begrundede og i videst muligt omfang bygge på objektive kriterier. I den anledning gøres opmærksom på, at kommuner er undergivet almindelige krav om saglig forvaltning, lighedsgrundsætninger og hensyn til forventning, både når det gælder ejeren af den tjenende ejendom og de naboer, som måtte have interesse i kommunens håndhævelse af regler og servitutter. Der henvises til professor Peter Pagh: Fast Ejendom – Regulering og Køb, s. 194.
• Ændringer som er foretaget før SAVE systemets opfindelse i slut 1980'erne skal kunne opretholdes uændret ved reparationer og renoveringer.
• I tilfælde af udefrakommende ødelæggelser som f. eks. indbrud, storm- og vandskader bør man uden at spørge kommunen kunne reparere til det der var.
• Kommunal byggesagsbehandling af SAVE 3 huse skal være gratis, hvis denne plan som det eneste sted i landet vedtages.
• Der skal gives tilskud til fordyrende renoveringsforslag fra byggesagsafdelingen om f. eks. koblede vinduer og døre.
• Hvis ikke ovenstående gennemføres skal Frederiksberg kommune overbevise regeringen om, at huse i SAVE 3 ligesom fredede huse efter ligningslovens § 15 skal kunne fratrække de faktiske driftsudgifter.
• En anden mulighed er, som det er foreslået i et høringssvar, at fritage SAVE 3 ejendomme for ejendomsskat.
• Der skal tillige gives meddelelse til alle SAVE 3 husejere, om hvornår lokalplanen behandles af kommunalbestyrelsen.

Lokalplaner kan være gode, hvis de omfatter alle bygninger i et område, men når kun nogle bygninger omfattes, og resten har mere frie tøjler, dur de ikke.
En sådan lokalplan er nr. 238, idet den kun omfatter huse kategoriseret i SAVE 3, hvilket blot er 5 ud af 13 huse på min vej og ingen bagboere på parallelvejene.
På trods af at området i forvejen er omfattet af servitut om facadecensur flytter yngre mennesker gladeligt ind og går i gang med udendørs ombygninger, sågar i flere tilfælde uden byggetilladelse og tilladelser fra kommunen. Kommunen griber ikke ind, og reagerer kommunen på opfordring af naboer, får sidstnævnte at vide, at det nok ikke var værre end tidligere. Det har jeg i hvert fald fået at vide af en tidligere stadsarkitekt.
Nu er mit hus, efter at jeg i et helt andet ærinde henvendte mig til kommunens byggeafdeling, blevet rykket fra SAVE 5 til SAVE 3 imod mit ønske, fordi huset var arkitekttegnet. Det kan jeg så oplyse, at alle husene på min vej er uden samme konsekvens, da man ikke for hundrede år siden havde typehuse. Der må være lighed for regelanvendelsen.
Denne forskelsbehandling betyder, at naboer kan udvide bygningernes areal, lave karnapper, altaner, nye døre og vinduer, til glæde for dem selv, men måske det modsatte for mig, mens jeg ikke kan det samme. Dette vil givet betyde, at yngre mennesker med tiden ikke vil købe et SAVE 3 hus, fordi de ikke kan få lov til at bygge det om efter deres ønsker og behov.
Især er dette belastende i forhold til de stadig større krav til boligens klimaskærm og priserne på energi. Særligt ønsker om mere lys og luft i boligerne sammen med hensyn til energiforbrug stiller krav til vinduer, døre og tage.
Så er det meget muligt, at mantraet fra medarbejderne i kommunens byggeafdeling er koblede vinduer og terrassedøre, men det er heller ikke dem, der skal betale, og rent faktisk er sådanne mere end dobbelt så dyre som termoruder. F.eks. har jeg fået oplyst, at en koblet terrassedør koster mellem 35 og 40.000 kr.
Disse priser vil medføre, at man formodentlig kun vil skifte vinduer og døre, som det ikke længere kan betale sig at renovere, eller hvor det ikke kan lade sig gøre. Udskiftningen vil ske over en meget lang årrække og hver gang med en ny type koblede vinduer, da man efter 5-10 år ikke kan få den type koblede vinduer man fik ved sidste udskiftning. Det vil resultere i, at mange SAVE 3 huse vil få mange forskellige typer vinduer, også fordi mange huse allerede, som jeg, har fået udskiftet enkelte vinduer til termovinduer og døre inden SAVE systemet blev opfundet. Jeg kan næppe forestille mig, at kommunen kan kræve alle vinduer skiftet blot fordi et skal skiftes.
Tilsyneladende har man også den idé i byggeafdelingen, at heller ikke ændringer, som er sket for 40 og 50 år tilbage skal kunne opretholdes, men at det hele så vidt muligt skal føres tilbage til, hvad der var oprindeligt. Den rene drøm om et frilandsmuseum. Dette vil som oftest hverken være muligt eller ønskeligt. Hvad der så kan lade sig gøre, vil være overladt til den enkelte sagsbehandlers smag og ønsker, som kan være lige så vidt forskellig, som den enkelte husejers smag og ønsker. Men mens den sidstnævnte har et budget, kan den kommunale medarbejder se stort på dette.
Derfor bør kommunal byggesagsbehandling af SAVE 3 huse være gratis, hvis denne vilde plan vedtages, ligesom der må gives tilskud til fordyrende renoveringsforslag fra byggesagsafdelingen om f. eks. koblede vinduer og døre.
Ellers må Frederiksberg kommune overbevise regeringen om, at huse i SAVE 3 ligesom fredede huse efter ligningslovens § 15 skal kunne fratrække de faktiske driftsudgifter. En anden mulighed er, som det er foreslået i et andet høringssvar, at fritage SAVE 3 ejendomme for ejendomsskat.
Det skal også nævnes, at ved f.eks. indbrud, som der er en del af på Frederiksberg, betaler husforsikringen kun for en erstatning af tilsvarende dør eller vindue, men ikke koblede vinduer, hvis vinduet eller døren for 50 år siden var udskiftet med med termoruder i stedet for de gamle vinduer med forsatsvinduer. Hvad forestiller man sig i sådanne tilfælde? Det vil også se mærkeligt ud, hvis kun et enkelt vindue i et rum bliver koblet og i øvrigt kan man heller ikke vente i uger eller måneder på at få skiftet et smadret vindue eller dør, indtil byggeafdelingen træffer en afgørelse. En anden konsekvens kan være højere husforsikringer. Men i tilfælde af udefrakommende ødelæggelser som indbrud, storm- og vandskader bør man uden at spørge kommunen kunne reparere til det der var.
Kommunens idéer er alt for snærende og rigide og vil sikkert i nogle tilfælde ved udlejningsejendomme føre til direkte manglende vedligeholdelse for at kunne udskifte med moderne vinduer og døre, når de gamle rådner og falder ud.
Ellers må ejere af SAVE 3 bygninger anlægge retssager mod kommunen, hvis de ikke ikke kan få medhold om materialevalg, og sådanne sager vil de efter retspraksis vinde. I hvert fald hvis de springer Planklagenævnet over og går direkte til domstolene som småsag. Det koster kun en retsafgift på 750 kr.
Se https://byrummonitor.dk/Nyheder/art9095701/Frederiksberg-vil-sikre-orig…

Jeg håber, at man enten opgiver denne ensidige lokalplan eller kun lader den træde i kraft, hvis de ønskede betingelser iværksættes.

Se vedhæftede høringssvar fra Bygningsstyrelsen.

Det er vigtigt at værne om historiske værdier. Det er også vigtigt at fremme liv og livskvalitet i byen. Altaner kan være med til at skabe liv og livskvalitet. Det er godt at have fokus på, at design og placering af altaner er god, ikke mindst på ældre bygninger. Det vil dog være ærgerligt, hvis udvikling af byliv med altaner bliver blokeret, da det vil forringe livet i byen.