Forslag til Frederiksberg Bystrategi 2024

Som 80 årig pensionist vil jeg gerne besøge Frederiksbergs skønne parker, selv handle ind. Ja være aktiv i hverdagen.
jeg mangler et offentligt toilet i Lindevangsparken, som er meget besøgt af både børnefamilier og pensionister hele året.
Der mangler et toilet ved den store legeplads. Et festival toilet kan være en løsning. Til der kan byges et helårs toilet
De offentlige toiletter har brug for tilsyn, så de er pæne og rene, de skal også kunne bruges af ældre damer og små børn
Trafikken er en hård nyser som ældre
Hvis der var mere opsyn med trafikken, så cykler havde lys på og kørte over for grønt og ikke for rødt og Knallerter kom ud på kørerbanen.
Trafikken på Frederiksberg er ret barsk for en gammel kone. mange biler kører over for rødt.
Kunne kommunen formidle mere kontrol og politi til stede?

Når der bygges på Hospitalsgrunden vil jeg også gøre opmærksom på, flere offentlige toiletter. Mangler de, så bliver der nød toilet i krogene.

Snerydning har denne vinter været meget ringe. Der er en lovgivning, der siger rydning kl. 7 til 22. Det gælder alle fortove, ved offentlige institutioner og private grundejere.
Kunne kommunen fører tilsyn og med bødeudskrivning. Det er i alles interesse, at få ryddet sne, så alle også den ældrebefolkning bevarer førligheden og undgår brækkede arme og ben

Bispebjerg Hospital er nu lokalhospital for borgerne på Frederiksberg. Det er nærmest umuligt at komme der ud med offentlig transport. Taxa er for dyrt for mange pensionister.
Der burde oprettes den bus fra en af Metrostationerne til Bispebjerg Hospitals interne busholdeplads, der kører rundt på hele Hospitalet.

Nye regler for knallerter samt færre parkeringspladser til seniorbofællesskaber.

Svært at forholde sig til den grønne by, når mad-bude får lov til at forurene byen med knallerter, der larmer og stinker, samt er til fare på cykelstierne.
De skal
1
væk fra cykelstierne
2
erstattes af EL cykler

Det er totalt til grin, at priserne på kollektiv trafik stiger og stiger.
Det fremmer ikke den kollektive ånd, men derimod ønsker om flere biler på vejene.

Regler om parkering af biler i forbindelse med seniorbofællesskaber bør ændres således, at der skal være færre tvungne parkeringspladser i forbindelse med den type byggeri, ligesom det gælder for kollegiebyggeri.

Parkering i baghaver/ baggårde af seniorbyggeri giver mindre plads til grønne fællesarealer - altså dels til fællesskab og dels til det grønne look.

Der bør skabes et nyt lovgrundlag, der giver mulighed for færre tvungne parkeringspladser i forbindelse med seniorfællesskaber.

Se vedlagte høringssvar fra Movia

Se vedlagte fil.

Supplement til de kommercielle katedraler.

Frederiksberg Kommune fortjener ros for Bystrategi 2024. Den giver et godt overblik over de tanker, der er gjort om det gode liv i den grønne, blandede by.

Men mere og andet skal også til. Det er vel mere og mere anerkendt, at den infrastruktur der i kommunen er skabt over årene og som har resulteret i den kommune vi kender i dag, ikke nødvendigvis er den infrastruktur der er behov for, når vi kikker ind i fremtiden.

De kommende år vil også blive en udfordring for Frederiksberg Kommune og der vil blive behov for at give rum for dannelse af nye fællesskaber der kan udvise stor kreativitet. Det bør kommunen betænke i en byplanstrategi. Har vi nu også indrettet vores kommune således, at borgerne har de møde- og aktivitetsfaciliteter der lokalt vil blive behov for i fremtiden? Måske skal der lidt inspiration til indhentet fra udlandet.

På Betty Nansens Plads er udviklet et kvartersområde, der har Medborgercentret Nordens Plads som et naturligt centrum. Medborgercentret danner allerede i dag en naturlig ramme om mange sociale aktiviteter i området, ligesom det også i bystrategien er tilkendegivet, at der i de kommende år vil blive taget hånd om en videre udvikling af området.

Frederiksberg Kommune er i forvejen meget tæt bebygget, men tilsvarende som med Medborgercentret Nordens Plads bør der på måske 4-5 lokaliteter i kommune fokuseres på at byplanstrategien kommer til at indeholde medborgercentre med møde- og aktivitetsfaciliteter.
Skal kommunen også i fremtiden leve op til ”det gode liv i den grønne, blandede by”, så bør en kommune som Frederiksberg i højere grad kunne prioritere sociale mødesteder uden for ”de kommercielle katedraler”. Til understøtning af bl.a. ”den store omstilling”.

Se vedhæftede

Se vedhæftede

Der er forskellige ting, som får et ord med på vejen:
1. Planen for Frederiksberg Bakke: Hvis det indebærer en såkaldt plads på toppen af bakken udfor Frederiksberg Slot så er det en ringe løsning. Det vil skabe kø og kaos ved indfart til Vesterbrogade. Hvis man bor i området, ved man hvordan det er allerede nu, så en yderligere forsmalning, blokering eller lign. vil være håbløs.
2. Idrætsanlægget på Pile Allé: Vi har hårdt brug for alt det grønne vi kan få og der er bøgelabyrinten en del. Hvis man som det har været foreslået lader Boldklubben udvide sit anlæg ud til Pile Alle, kommer det de få til gode - dem der er medlem af klubben. Labyrinten er for alle og bliver brugt af alle.
4: Flere boliger: Kan kun tilslutte mig ønsket om flere almene lejeboliger i kommunen. Det kan være med til at bringe noget dynamik ind i boligfordelingen, hvis det bliver muligt, f.eks. at flytte fra en stor lejlighed til noget mindre og mere moderne når man bliver ældre. Som det er nu, skal man næsten forlade kommunen for at finde noget overkommeligt. Og det skal være blandet - vi har ikke brug for at dele folk op i ældre, børnefamilier, unge osv. hvis vi vil bevare en kommune hvor der er alle slags.
4. Nybyggeri: I har hørt det før - ikke noget Carlsberg-byen hverken på hospitalsgrunden eller andre steder. Måske bliver vi nødt til at gå på kompromis med nogle ting, men ikke kvalitet, lys og luft. Som vi så på byvandring den 20. er det muligt at bygge i samklang med det der er samtidigt med at verden ændrer sig. Lyt til folk - det er dem der skal bo i det som bliver bygget - ikke arkitekterne eller de såkaldte udviklere.

Høringssvar i vedhæftet fil.

Hermed Danmarks Naturfredningsforening, Frederiksberg Afdelings høringssvar angående forslag til ” Frederiksberg Bystrategi 2024”. Se vedhæftede PDF dokument

Se vedhæftede

Den blandede by på Hospitalsgrunden skal også have ældre / seniorer som beboere.

Inden for det sidste årti er andelen af personer over 65 år steget fra 15,6 procent til 19,9 procent, og i 2040 er forventningen, at 65-årige og derover udgør en 1/4 af befolkningen (Danmarks Statistik).

Hvis andelen af seniorer og ældre i fremtiden skal bo i alment bolig byggeri, som den gør i dag, vil det kræve 45.000 flere almene boliger til målgruppen i 2030 og knap 76.000 flere i 2040( citat fra Byens ejendomme)

Så kære kommune.

Vi er nogle, der gerne vil bo sammen med 50+, men uden hjemmeboende børn - både i alment boliger men også i andelsboliger. (Den blandede by ).
Vi ønsker bæredygtigt kvalitetsbyggeri med lang levetid.

Vi er nogle Frederiksberg borgere, der tror på, at seniorbofællesskaber vil kunne løse nogle af de problemer, som mængden af ældre samt længere levetid skaber.

Men vi kan ikke vente 10 -15 år.

Vi er en voksende gruppe seniorer, der har forelsket os i de ledige arealer på Hospitalsgrunden - parkeringsplads samt udendørs opbevarings depot - . Her vil man kunne starte et seniorfællesskabs byggeri som nybyg 1. januar 2027.

Da vi jo ikke kan leve i uendelighed, vil der være andre ældre, der kan overtage vores boliger, når vi dør. Nogle vil også frigive store huse og lejligheder, når de flytter i seniorbofælleskab, som så kan overtages af børnefamilier

Vi føler os overbevidste om, at vi kan være med til at give noget tilbage til de andre beboere på Hospitalsgrunden. Vi vil tage ansvar for omgivelser og medmennesker, som mange af os har gjort gennem hele livet.

Så ordet " fællesskab" skal ses som overskrift til seniorbo-fællesskaber samt til de omkring liggende beboelser og aktiviteter.

I fælleskab for fællesskab. Så vi tænker i flere mål på samme tid.

Kommunen har allerede lyttet til ønsker om seniorbofællesskaber. Tak.

Men med det stigende antal ældre bliver denne boform nød til at udbredes til et langt større antal borgere.

Glem ikke, at vi er ca. 120 borgere, der mødes jævnligt for at diskutere seniorbofællesskaber og hvordan vi skal forpligte hinanden.

Vi ved fra andre dele af landet, at når først der er tegninger og de færdige boliger tager form, så overstiger ventelisterne meget hurtigt antal boliger.

Vi ser frem til rejsegilde 2028.

Blandede bolcher!

1)
På rundtur i Frederiksberg kommune, kan man fokusere på forskellige " mindre problematikker."

Ved Forum station er der et skilt, der siger, at man ikke må fodre fugle.
Hvorfor må man fodre fugle på Solbjerg plads?
Her kan man finde 20 fiskehejre på taget af CBS sammen med store flokke måger?
Skilte med fodring af fugle forbudt ønskes!

Man vil gerne have udendørs servering, men det er ulækkert, at der kommer mange nærgående måger, når man spiser.
Sæt låg på skraldespande, når de skal fornyes.

2)
Lav reklame på de steder, hvor man har lavet opsamlings-steder for regnvand.
Meget væsenligt.
Vi har brug for flere opsamlingssteder.
Fint at man kan se, hvad skattekronerne går til.
Det er jo svært at kikke ned i jorden.

3)
Man vil gerne have flere borgere til at cykle.
Fint - hvis der ikke var cykelkaos ved Axel Møllers Have og at der var lys i de blå fodgænger-skilte samme sted også om dagen.
Og hvad med at de gule blik fungerede - begge to??
Mere fokus på ordentlighed i det åbne rum.

4)
Når man skal tænke på biblioteket på Danasvej, kunne man måske få nogle ideer fra biblioteket/ medborgerhus ved Nordens plads.

5)
Begrønning af området ved Domus Vista.

6)
Begrønning af den Grønne Sti / gangsti i området fra CBS til Fasanvej St." Vild med vilje."

7)
Ekstra trin til gavn for ældre samt unge med barnevogne / klapvogne på vej op til Hoved biblioteket.

8)

En borger-konkurence, hvor man kan komme med ideer til små forbedringer / ændringer i kommunen.

Til afsnit om ”Vidensby med udsyn”

GODT MED MERE DIALOG
Det er klart, at et så stort foretagende som CBS – p.t. med 20.000 studerende og 1.600 ansatte – har en central rolle ved udformningen af bystrategien.
Det synes imidlertid som om, at man endnu blot er kommet dertil, at man vil ”undersøge mulighederne for videns udveksling … i forbindelse med konkrete byudviklingsprojekter”. Det lyder dog lovende, og det er forståeligt, at der knytter sig store forventninger til en dialog med kommunens største virksomhed, som også på den måde vil kunne give noget tilbage til byen som ”vidensby”.
Det vil så måske også føre til en større forståelse blandt de fastboende på Frederiksberg med hensyn til vægtningen af studieboligbyggeri fremfor familieboliger ”placeret i hele byen, så de studerende i endnu højere grad bliver en integreret del af og bidrager til byens liv og fællesskaber”.

Se venligst vedhæftede høringssvar fra Københavns Museum.