Lokalplanforslag for særlige boformer på Nordre Fasanvej 99

Se vedhæftede:

Se venligst vedhæftede høringssvar fra Københavns Museum.

Da vi er meget bekymrede for vores blodbøg i haven på Nordre Fasanvej 103, har vi fået en uvildig ekspert til at vurdere byggesagens mulige indvirkning på træets fortsatte trivsel.
Hans rapport er vedhæftet. Han vurderer, at ethvert gravearbejde tæt på skel på sigt vil få meget store konsekvenser for træet: Dette må siges at være i strid med Frederiksbergs egen Trælov, hvor der står at ”når Frederiksberg Kommune giver gravetilladelse, er det altid med den forudsætning, at træerne ikke må beskadiges, som følge af gravearbejde.”

Vi undrer os også over at man kan hæve biofaktoren for byggeriet fra 0,31 til 0,67, ved at ”begrønne” facader og tag, og tælle trækroner med.

Derudover synes vi, det er ærgerligt for Nordre Fasanvej, hvis man vælger fra kommunens side, at give lov til at lukke de få ”lufthuller”, der er langs vejen, og ved at tillade en bebygningsprocent på 230 på dele af grunden, vil det også give meget lidt frirum på selve grunden, hvilket nok er grunden til den lave, reelle biofaktor. Vi synes ikke, det giver et godt byrum, hverken for os, der bor her, eller for de mennesker, der dagligt færdes på vejen.

På vegne af 16 beboere i Andelsforeningen Stjernebo (Nordre Fasanvej 110 & Holger Danskes vej 108) indsendes hermed fælles indsigelser til Lokalplan 239.

Indsigelserne med tilhørende underskriftlister forefindes i vedhæftede dokumenter. Ordlyden er identisk i begge dokumenter.

Ndr. Fasan vej 99 - behov for nye seniorbofælleskaber

Antallet af ældre stiger også på Frederiksberg. Derfor er der et klart behov for, at der bliver taget nye byggeinitiativer med henblik på netop denne alders-gruppe. Vi er vidende om, at flere og flere ældre har ønsker om at flytte i seniorbofællesskaber, hvor fællesskabet får en vigtig plads og hvor man bygningsmæssigt kan tilgodese de fysiske krav, ældre måtte have eller få på sigt. Vi ser også denne boligform, som en strategie, der forhåbentlig også vil lette kommunens “ omsorg " for en gruppe af ældre.

For os at se, har man fokuseret meget på bygningerne i området, for at indpasse de nye bygninger på en passende måde i gadebilledet.

Fællesskabet er tegnet til at udfylde en mindre grund, hvilket betyder ca. 20 lejligheder i mindre størrelse, hvilket som også skal ses som en god måde at tage hensyn til miljøet på, om end der bliver tale om et meget tæt byggeri. Men tæt byggeri er tilsyneladende nutidens måde at bygge på.

Vi mener, at lejeboliger vil være den boligform, der bedst passer ind i det skitserede projekt med de forholdsvids små lejligheder.

I beskrivelsen af bygningerne og udfra billedmateriale oplever vi, at man på en overbevisende måde har “kælet “ for det nye byggeri. Det virker indbydende og det synes som om den forholdsvis beskedne plads er udnyttet så optimalt som overhovedet muligt.

Vi sætter naturligvis pris på de fællesrum, der skal gøre byggeriet til noget særligt for den gruppe af ældre mennekser, byggeriet er tiltænkt.

Det samme gælder også orangeri og loggia, som er med til at give bygningen sjæl og fælles funktioner, der gerne skulle skabe livskvalitet samt nogle gode omgivelser for det fællesskab, som er væsenligt i dette byggeri.

Køkkenfaciliteterne vender ud mod gaden - måske som en bevidst strategi for at fremelske mere fællesskab på tværs af huset. Måske med et lidt for stort indkik?

Vi håber på, at nye, særlige boformer = seniorbofællesskaber bliver tryghedskabende og som en kilde til nye venskaber og med mulighed for fællesspisning - en social god måde at være sammen på.

Principper for byens udvikling i forhold til Nordre Fasan vej 99.

Ved at se på forslaget til lokalplan for særlige boformer oplever vi, at man på Nordre Fasanvej 99 har fokuseret meget på bygningerne i området, for at indpasse de nye bygninger på en passende måde i gadebilledet, hvilket vi synes man er lykkedes med.

På tegninger og beskrivelse oplever vi, at man har stillet høje kvalitetkrav til bygningerne.

Det vigtigste for os i en tæt bebygget by med et stigende antal ældre borgere er, at der bliver taget nye bygge-initiativer med henblik på netop denne aldersgruppe.

Vi oplever mange borgere på Frederiksberg, som på sigt vil have svært ved at blive i eget hjem blandt andet på grund af trapper. Disse borgere vil måske blive et problem både for sig selv og for kommunen?

Når vi beskæftiger os med ældre borgere, tænker vi meget på, at levealderen stiger samt at mange er eller vil blive enlige på et tidspunkt.
Vi tror på, at fællesskab er med til at give livet kvalitet, samt måske også forlænge de gode leveår.

Vi sætter pris på fællesrum samt orangeri og loggia, som er med til at give bygningen sjæl, adgangsveje og fælles funktioner, hvor man kan møde hinanden på tværs af egen bolig.

Vi ser taget som et vigtigt byggeelement dels med det klassiske skrå tag samt det identitetsgivende tårn, hvor disse dele også vil være med til at afbøde vinden.

Det er som beskrevet helt nødvendigt med lydsluser af hensyn til placering tæt på vejen. Vi bemærker, at området ikke indgår i kommunens eksisterende grønne struktur. Men at man begrønner især midterbygningen.

Vi ser køkken- og spisefaciliteterne, der vender ud mod gaden som en bevidst strategi for at fremelske mere fællesskab på tværs af huset og faktisk som en slags reklame for seniorbofællesskabet.
Der ses synligt liv.

Vi oplever, at den forholdsvis beskedne grund er udnyttet så optimalt som overhovedet muligt.

Der skal jo være et vist antal boliger, før man kan tale om et fællesskab.

Vi ser således den harmoniske gadefacade som både tryghedskabende og som en kilde til nye sanseoplevelser.

Lone Mikkelsen
Janne Wiese
Birgitte Franck
SeniorBo- frederiksberg.

Vedhæftet Frederiksberg Handicapråds høringssvar.

på vegne af bestyrelsen i AB Nordre Fasanvej 103 fremsendes hermed høringssvar til lokalplan 239. Se venligst vedhæftet.

Hermed fremsendes Metroselskabets bemærkninger til forslag til lokalplan nr. 239 for særlige boformer på Nordre Fasanvej 99.

De vigtige ting for mig:

Det er, en alt for voldsom bebyggelses procent (230) og dækker en alt for stor del, af den lille grund.

Det jeg er mest utilfreds med, er mellem-bygningen, der bygges i 3 etager og med en tagterrasse ovenpå, med vue lige ind over naboens grund, med kun én kørebanebrede fra skel.
Jeg ved godt, at vi alle sammen kan kikke ind i hinandens haver, men der er jo normalt meget længere mellem bygningen og skel, men her bruger de bare naboens have, som deres udsigt, man kommer jo til, at føle sig ret overbegloet inde hos naboerne i langt højere grad, når de ikke selv har noget have, foran skel.

Det samme med bagbygningen, der næsten ikke har noget jord mellem bygning og skel ind mod Duevej, jeg ved godt, at sådan er det også inde i nr. 97, men det er jo fra gamle dage, hvor der blev bygget masser af bagbygninger, men som da heldigvis er blevet revet ned, de fleste steder, den fejl skal vi ikke til, at begå igen.

Jeg synes de kan have en etplans bagbygning, til et fælles beboerrum, med mur ind til nr. 103 eller nr. 97 og så med vinduer ud til deres egen gårdhave, faktisk lidt, som det er nu, den kan dog godt brede sig over ½delen af grundens brede og gerne i en vinkel som det er nu.

jeg har ikke noget imod, at man kommer til at overskride bebyggelsesprocenten på de 110, men bygningen skal jo passe til grunden, og det gør den helt klart ikke, som det nu er planlagt, med en bebyggelsesprocent på 230.

De ikke vigtige ting for mig, men det er synspunkter om bygningen:

Det er blevet så moderne, at bygge høje slanke vinduer, der ofte går ned til gulv, sådan er det også her, det gir et alt for stor indkik, med mindre man burer sig inde bag gardiner, samt dårligt udkik.
det ser vi et eksempel på i nr. 93 på samme vej.
Vinduer skal være brede og med mur mellem vindue og gulv, ligesom ovre på stjernen, det giver et godt udkik og et mindre indkik, desuden ser det også meget bedre ud.

Og så læg dog et flot tegltag, evt. et skiffertag, i stedet for det grimme zinktag, der bare bliver grimmere og grimmere, som årene går og billigt, ser det også ud.

Så er der fælleslokalet i bunden af ejendommen ud mod Ndr. Fasanvej, også med vinduer helt ned til fortovet, det ligner et butikslokale, hvilket jeg kan forstå det absolut ikke må være, det er der nok næppe heller brug for, men skal det være et beboerlokale.

Det bør man bygge det i en høj stuelejlighed, i samme højde som i nr. 97 og så selvfølgelig ikke med vinduer ned til gulv, ellers bliver det lige som henne hos ældresagen, på hjørnet af Ndr. Fasanvej og Godthåbsvej, men jeg synes nu at beboerlokalet er lagt meget bedre i bagbygningen , hvor man kan have store vinduer, ud til deres gårdanlæg og så lave en høj stuelejlighed ud mod gaden.

Bruger man samme lofthøjde, som i ejendommen i nr. 97, så kan man have 5 etager, ved at udnytte tagetagen, som det også er planlagt og alligevel have en høj stuelejlighed, i samme højde som i nr. 97, uden at ejendommen bliver højere end den er planlagt nu.

Der er nemlig ikke meget ved, at have en stuelejlighed, helt nede i gadeplan, hvor indsigten er meget større og er ubehagelig, som der er mange eksempler på længere henne af Ndr. Fasanvej mellem Mariendalsvej og Borups allé.
Et nyere og endnu mere forfærdelig eksempel på dét, er på hjørnet af Ndr. Fasanvej og Falkevej (der hvor der tidligere lå en Yet tankstation), hvor der nu er bygget en helt lav stueetage og med høje vinduer næsten helt med til fortov.
Hvordan kan man overhoved finde på det?

Hvis man bygger en høj stuelejlighed giver det samtidigt også mulighed for, at få parkeringskælderen hævet højere op, så der kan komme frisk luft og dagslys ind.

Ros for, at man bygger med en pæn og rigtige mursten, samt detaljerne om nogle af vinduerne og mellem etagerne.

selvom man godt kunne gøre mere ud af det, lidt lige som i nr. 97.
Nr. 97 er jo gammel og noget beskidt ejendom, men lægger man mærke til facadens detaljer, er der faktisk rigtig mange flotte detaljer.
Lige som man har gjort på rigtig mange Frederiksberg ejendomme for 70 til 120 år siden, det må vi tilbage til, så vi for flotte ejendomme.

Angående nytænkning omkring Ndr. Fasanvej 99

Frederiksberg er en meget tæt bebygget, dog med mange grønne åndehuller. Det er vanskeligt at finde tomme byggegrunde i kommunen.

Vi er nogle, der er tilfredse med, at Frederiksberg kommune har forstået, at de mange nuværende ældre borgere og de mange over 80 år i 2030 vil have brug for at bo mindre og i seniorbofællesskaber.

Derfor er vi glade for projektet Ndr. Fasanvej 99.

Kommunen har stillet krav til det nye byggeri, så det fremstår indbydende og vil pynte på vejen.
De grønne fællesarealer, der skal forbinde for- og baghus virker indbydende og lægger op til det fælleskab, som er tanken bag dette byggeri.

Byggeriet er tæt, fordi grunden ikke er kæmpestor og der skal være et vist antal boliger, for at man kan tale om et seniorbofællesskab -altså et fællesskab.

Vi sender derfor et positivt nik til de planer, der er i høring lige nu angående Ndr. Fasanvej 99, fordi projektet ser ud i fremtiden og forstår de boligbehov ældre måtte have, både med henblik omsorg og for at bekæmpe ensomhed.
Vi spekulerer dog på, hvad huslejen mon bliver?

Kære Frederiksberg Kommune

Jeg vil starte med at rose kommunen for at udlægge matriklen til et bofællesskab for vores ældre - det er et positivt valg. Jeg vil også rose ambitionen alene at godkende et bygning, som udseendemæssigt matcher naboejendommene 95 og 97.

Jeg vil imidlertid kritisere kommunens stærke afvigelse fra den eksisterende lokalplan nr. 29, hvad angår den kraftige forøgelse af bebyggelsesprocent. En stigning fra op til 110 pct. til realiserede 230 pct. vil have en massiv effekt på atmosfæren på Nordre Fasanvej. Der er pt. meget få afbræk fra store bygninger helt ud til fortovet langs vejen, og nr. 99 (tilsammen med nr. 103 haven) er det vigtigste af disse. Denne lokalplan lægger op til, at der i stedet for et åndehul med lys og rum, kommer en kæmpe klods af en bygningsmasse langt større end, hvad der er godkendt i de eksisterende planer. Og som det vedhæftede billede illustrerer, er der i området på ingen måde kutyme for, at der bygges på hele matriklen; tværtimod er der ved nabobygninger grønne gårdhaver.

Jeg synes derfor, at I bør genoverveje, om det er nødvendigt med så høj en bebyggelsesprocent for at få et hyggeligt bofællesskab til vores ældre - mindre må kunne gøre det.

Mvh. Jakob, beboer på Nordre Fasanvej